Niels' havkajakblog

Ry, Torsdag den 6. maj

2010-05-10T16:58:00.004+02:00

Jan fra Søhøjlandets kajaknet havde inviteret til premiere så Bent og jeg blev enige om at vi ville med på en tur i ferskvand.

Vi mødtes med Jan ved Sønder Ege i Ry, og snart gik turen gennem Knudsø, Birkssø gennem gudenåløbet ud i Julsø. Vinden kom fra øst så vi lagde ud med at ro i medvind. Det er normalt ikke det vi ynder, men da vi vurderede at vi ville kunne finde nogenlunde læ på hjemvejen gik det.

Der er noget helt specielt ved at ro på søerne. Selvfølgelig er ferskvand anderledes at ro, men naturen og det at der hele tiden er land på alle sider af en er en sjov fornemmelse. Bøgeskoven stod i sin smukkeste lysegrønne farve og solen lagde et smukt gyldent skær over det hele.

Jeg glædede mig over at formen tilsyneladende på mirakuløsvis var kommet tilbage. Pagajen gled nemt og ubesværet gennem vandet og farten var god. Jeg havde ganske "overset" at vi havde både strøm og vind i ryggen så jeg var slet ikke blevet så god som jeg følte mig.

Vi mødte flere andre som også var ude og nyde naturen, både forlæns roere og baglæns, dog var vi de eneste havkajakker som syntes at søerne var det perfekte sted at være netop den dag. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over tur- og kapkajak roere, de moser afsted med et sammenbidt udtryk i ansigtet og nyder tilsyneladende slet ikke at være i nuet som vi andre gør. Jeg var ved at kollidere med en, iøvrigt sød ung pige, i en kapkajak fordi jeg havde travlt med at fotografere et udgået træ hvorimod hun havde travlt med at opbygge høj puls.

Vi rastede på vestsiden af Ringholm Hoved, hvor vi fik det sædvanlige traktement bestående af bananer, chokolade, vand, kaffe og ikke mindst nicotin inden turen igen gik tilbage mod Sønder Ege og bilerne.

Nu var vinden og strømmen imod, og det kunne godt mærkes - der er stadig plads til forbedring af formen! Det var dog kun den sidste kilometer der rigtigt trak tænder ud.

Vel tilbage ved bilerne satte vi os i Bents bil og fik den traditionelle evalueringspils. Da jeg ikke måtte ryge i bilen, steg jeg på et tidspunkt ud for at fylde lungerne og samtidig kom to mennesker ned for at kikke på kajakkerne. Den ene viste sig at være Skotte, hjemhørenede på isle of Skye og ivrig kajakroer. Vi fik en hyggelig "kajaksnak" og kunne snart blive enige om at succeskriteriet for en vellykket kajaktur var meget afhængigt af mængden af medbragt Single Malt Whisky. Igen en bekræftigelse på at kajakkerne er et bindeled som giver øjeblikkeligt fællesskab med aldeles ukendte mennesker.

udroet distance: 10,5 km. gennemsnitsfart 6,2 km/t

Endelig på vandet igen!

2010-04-26T00:02:00.004+02:00

Så kom dagen endelig hvor Bent og jeg igen indtog Horsens Fjord i kajakkerne. Der har været fler optræk til det men hvergang er der kommet et eller andet i vejen for det. Men i dag passede både øvrige aktiviteter og vejrudsigten, så nu skulle det være.

Bent afhentede mig og mit gear kl. 13 og så gik det mod Husodde til vores sædvanlige udsætningsplads. Der var godtnok ikke det lovede solskin og også en smule mere vind end forventet, men det var ikke mere end at det var overkommeligt så snart var vi begge i tøjet og kajakkerne i vandet. Nå ja, det vil sige, vi manglede begge lidt af den normale udrustning, Bent manglede en pumpe og jeg havde glemt en kasket . Det er ikke let at huske hvad der skal med i tasken efter en lang vinter.

Vi havde aftalt at vi kun skulle ro en kort tur i moderat tempo. Jeg havde forestille mig en tur til Brakør og tilbage hvilket er små ti kilometer som værende passende for første tur, så det satte jeg som mit mål.

Vel i vandet skulle ballancen lige genfindes i kajakken, faktisk er det næsten seks måneder siden jeg sidst var ude og ro rigtigt, vinteren er blevet brugt til træning i svømmehallen så fjorden og de små bølger skulle lige "læres" igen.

Vi roede ud langs kysten mod Brakør i modsø og modvind, selvfølgelig med den bagtanke at udnytte medvind og strøm på hjemvejen. Min grønlænderåre føltes ikke helt rigtig i vandet, men langsomt kom det dog tilbage. Jeg syntes det var temmeligt hårdt og da vi havde roet en god halv time måtte jeg kapitulere og gå i land for at holde pause. Bent så nu heller ikke ud som om han havde noget imod det, så vi roede ind på stranden og satte os på to store sten og funderede over hvor efterårets gode roform dog var blevet af? Det er utroligt så hurtigt form og rutine forsvinder og hvor meget der skal knokles for at få den tilbage.

Efter en tår vand, banan og chokolade besluttede vi at ro ud fra kysten mod sejlrenden for at få bølgerne ret ind agter tilbage til udsætningsstedet. Vi roede vel en god kilometer ud inden kursen blev sat tilbage mod Husodde. Bølger og vind var der, men ikke helt nok til de sjove surf. Et par stykker blev det dog til og det var fint at mærke at ballancen var kommet tilbage og at reflekserne stadig virkede.

Hjemturen gled noget nemmere end udturen og snart var vi tilbage ved bilen og fik pakket grejet sammen, og her opdagede vi at vi havde glemt endnu en vigtig del af udrustningen - VI HAVDE INGEN ØL MED! Så vores obligatoriske evalueringspils måtte vi undvære og nøjes med en tår vand.

Nå, selv om det kun blev til seks kilometer og skuldre og ryg gjorde ond, så var det alligevel skønt igen at være på vandet og formen må der så bare arbejdes intensivt med, der er heldigvis en lang skøn sommer forude!

udsejlet distance: 6 km. gennemsnitsfart: 5,2 km/t max. fart: 10,5 km/t

endelig er foråret på vej....

2010-03-19T23:52:00.003+01:00

Det har været en lang lang sur vinter med tilfrosset fjord og hav og kajakken solidt forankret på stativet. Heldigvis ser det ud til at bryde op nu, fuglene synger og termometret kryber langsomt, men sikkert opad mod tålelige temperaturer.

Denne vinter bød ikke på mange oplevelser i kajakken. For mit vedkommende indskrænkede det sig til fire gange rulletræning i Them svømmehal - Fjorden var stiv og utilnærmelig!

Nå, intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Resultatet af anstrengelserne i svømmehallen blev at mit rul til højre sidder 100% i skabet, det er en fed fornemmelse ikke at skulle forlade kajakken når man ligger i vandet, men blot rulle op igen. Rul til venstre regnede jeg med blot ville blive en formsag - men jeg blev klogere!

Jeg havde bevidst kun fokuseret på at øve højrerul indtil det var perfekt. Jeg er venstrehåndet og regnede derfor med at venstre side var den lette for mig, men der måtte jeg igen se mig realitetsjusteret, det var som at starte forfra at vælte til venstre, jeg kunne hverken finde op eller ned på hverken kajak, vand eller mig selv. Pagajen skiftevis flaksede forvirret over vandoverfladen eller roede rundt nede på bunden, så det var ikke denne vinter at jeg kunne sige at jeg har et stabilt rul til begge sider, nå pyt med det - grundteknikken er på plads og den kommende sommer med et utal af fine dage og god vandtemperatur i Horsens Fjord skal nok få rettet op på det.

Jeg glæder mig som et lille barn til igen at tilbringe nogle fantastisk timer på vandet sammen med gode venner og tæt på naturen.

Vi ses derude!

Viljestyrke !

2010-02-21T12:55:00.001+01:00

Når vandet nu er for stift til at ro på må jeg jo nøjes med at surfe på nettet. Engang imellem falder jeg over noget som gør indtryk på mig, og netop denne lille film er i den kategori. Ud over at den er fantastisk smukt filmet er den også et bevis på hvad vi mennesker kan når vi sætter vores vilje ind på det.

(klik på overskriften, så dukker filmen op)

Rundt om Hjarnø, fredag den 30 . oktober

2009-10-31T12:07:00.015+01:00

Vejrprofeterne havde lovet at fredag skulle blive en helt fantastisk efterårsdag med høj sol og svag vind, så Bent og jeg havde besluttet at så fin en dag ikkke måtte gå til spilde, så derfor skulle den nydes på vandet så snart det var muligt.

Vi besluttede at turen skulle gå ud fra Dampskibsbroen på Alrø og rundt om Hjarnø retur til broen. Turen blev annonceret på kajaknettet og snart havde både Per, Jan og Lars tilmeldt sig.

Det er ikke nemt med sådan en ny kajak... er det mon herned jeg skal sidde?

Bent kunne afhentede mig og AnasAcuta kl. 12:00 og så gik turen til Alrø. Da vi ankom stod Per der allerede og snart kom Lars og Jan så holdet var samlet og vi kom på vandet. Vi roede syd om Hjarnø for at få overstået modvind og modstøm i starten af turen. Der stod nogle pæne bølger i snævringen mellem Hjarnø og Snaptun, desværre kom de i snuden af os i stedet for i ryggen så det blev ikke til noget bølgesjov denne gang.

Vi ville raste på østsiden af Hjarnø, men inden vi gik i land roede vi lige lidt ud for at se om ikke vi kunne få lidt sjov på bølgerne. Det viste sig at det kun var i snævringen der var bølger, den smule der var på åbent vand var ikke værd at ro efter så vi satte kursen ind mode øen hvor vi holdet rast i en fin gryde omkranset af vildroser. Per havde medbragt en gasbrænder og en lille espressomaskine, så vi fik frisklavet gourmetkaffe og "klemmer" i den flotte efterårsdag.

Efter en hyggelig pause, gik vi igen i kajakkerne og kursen blev sat vest om øen tilbage mod Dampskibsbroen. De forventede bølger og ryg vind fik vi nu ikke meget af. På østsiden og nordsiden af øen var der nærmest ingen bølger og vinden var også løjet af til stortset intet. Istedet fik vi nydt det efterårs klare vand på de lave områder nord for Hjarnø hvor vi kunne følge livet og vegatitionen på havbunden helt tydeligt. Vi kom lidt for tæt på Alrø og var lige ved at blive fanget af det meget lavvandede område som strækker sig et godt stykke ud fra øen.

Vi beholdt dog med nød og næppe vand under kølen og kom alle vel tilbage til Dampskibsbroen efter en fantastisk fin tur på en sjældent smuk dag.

Tak til alle for godt selskab.

Udroet distance: 13 km. gennemsnitsfart 6 km/t. max. fart 9,6.

Silkeborg til Ry den 24. okt

2009-10-25T13:39:00.011+01:00

Søhøjlandets kajaknet havde inviteret på efterårstur i det fantastisk smukke område de har.

Vi mødtes kl. 09:00 ved Sønder Ege i Ry, hvorfra vi ved hjælp af Jan's familie, et par biler og en kajaktrailer fik transporteret både roere og kajakker til Ørnsø ved Silkeborg hvorfra turen skulle starte.

Snart var alle otte kajakker i vandet og vi var på vej i den fugtige efterårs formiddag. Vi roede ind til Silkeborg by, hvor vi havde en kort overbæring ved slusen inden vi igen var på vandet.

Jan viste os et par små "hemmelige" naturperler som skjulte sig bag sivet i kanten af søerne. Det er rigtigt fedt at have en stedkendt som turleder, så får man alle de små fine detaljer med som man ellers ikke ville se - Tak for det, Jan!

På vejen mødte vi adskillige andre roere både forlæns- og baglæns roere. Ved sidste rast mødte vi en flok fra Hov kajakklub som egentlig havde planlagt en tur på havet men som havde ombestemt sig og var også gået i søerne i dag. Det er altid hyggeligt at møde andre og det viste sig da også et gensyn med en af de andre deltagerer fra EPP3 kurset på Helgenæs i sommers. Samme sted stødte Per også til og fulgtes med os andre tilbage til Ry -Han var dog gået i ved Knud Hule, så han skulle lige en etape mere.

Vel ankommet til Ry fik vi pakket grejet og kajakkerne på taget og så ind i en dejlig varm bil.

En rigtig smuk og dejlig tur i selskab med flinke mennesker.

Udsejlet distance ca. 28 km.

Tirsdagstur, 15. sept.

2009-09-16T13:17:00.015+02:00

Så var det igen tirsdag aften og vi skulle ud og ro. Det var første gang vi skulle starte på vores "efterårstidspunkt" kl. 17:00 for ikke at komme til at ro i buldermørke, desværre er aftenerne jo nu blevet temmelig korte.

Bent og jeg mødtes ved udsætningspladsen ved Husodde og havde egentlig bestemt at turen skulle gå ud til bænken på den anden side af Voersø ved Brigsted. Desværre var der nogen der havde glemt at hælde vand i fjorden så det var meget lavvandet. Vi vidste på forhånd at det ville betyde en lang gåtur i vandet hvis vi fastholdt planen, så derfor satte vi istedet kursen mod Alrø for at holde rast på øens vestside.

Solen stod flot på himmelen, der var en let vind fra sydøst, små bølger og modstrøm men det burde ikke være noget problem så vi roede raskt der udad. Skoven stod i sin flotte efterårspragt med mørkgrønne og gyldne farver i solskinnet, helt fantastisk flot men også lidt forstemmende da man jo så ved at vi er tæt på den grå og triste årstid.

Roningen gik raskt forbi Elbæk og Brakør skov, men da vi forbi Brakør var det somom at pagajen var lavet af gummi - der var nærmest ingen fremdrift. Jeg troede at det var mig det var galt med, jeg bøvler lidt med ryggen, men Bent havde også observeret at vi nærmest ikke flyttede os. Det var naturligvis fordi at det var ved at blive højvande og vi derfor fik strømmen ret imod os. Vi puklede videre og nåede da også bøjen som afmærker sejlrenden igennem Draget mellem Alrø og Borre Knob. Snart kunne vi mærke at Alrø gav læ for strømmen og nu gled det igen. Vi anløb Alrø ved Esphoved hvor vi rastede, spiste bananer og kiks og fik fyldt nicotindepoterne op igen.

Mens vi rastede fik vi øje på en anden kajakroer mellem Alrø og Vorsø, vi afventede at han skulle komme nærmere da det så ud som om han havde tænkt sig at gå ind hvor vi sad. Det var åbentlyst en uerfaren roer for han kom kun langsomt nærmere og så i det hele taget temmelig ubehjælpsom ud. Vi opgav at vente på ham og gik i kajakkerne igen for at sætte kursen hjemad. Jeg kunne nu ikke lade være med lige at ro ud til ham - Det viste sig at være en ankerbøje! Sådan går det når to ældre mænd med deraf følgende dårligt syn holder udkik.

Bent tog et billed af mig sammen med den underlige kajakroer.

Hjemturen gik som en leg, strømmen, de små bølger og den smule vind der var tilbage kom skråt bagfra og skubbede os blidt mod Husodde i solnedgangen. Der var en helt fantastisk solnedgang inde over byen som nærmest så ud som om den stod i brand. Igen må vi sige at vi er priviligeret ved at have at så fantastisk rovand som Horsens Fjord lige uden for døren.

Vi ankom til udsætningsstedet i tusmørke og blikstille vand, kajakkerne trak fine kølstriber i vandoverfladen og pagajernes stille plasken lød i den tusmørke aften - En helt fantastisk oplevelse i det sædvanlige gode selskab af Bent.

udsejlet distance: 15,1 km.

Skanderborg Sø, 11. sept.

2009-09-16T12:43:00.009+02:00

Bent, Stefan og jeg havde aftalt at nyde det helt fantastiske efterårsvejr fra kajakkerne. Skanderborg sø var målet og vi havde tænkt os at gå ud fra Hylke Strand lige ved siden af golfbanen.

Bent havde lånt min Anas Acuta da Stefan skulle prøve at ro i Aquanauten så jeg tog Janes Anas med i stedet for. Der var temmeligt meget læs på taget af Bents Mazda, men det gik fint.

Da vi kom frem til Hylke Strand var vandet grønt af alger så vi besluttede at kører over til parkeringspladsen i skoven hvor vi plejer at sætte i og gå ud derfra. Vel ankommet fik vi læsset af og kajakkerne i vandet. Der var en underlig stank af død fisk på pladsen og det viste sig at være en lystfisker som havde efterladt en fisk som siden var blevet kørt over adskillige gange som spredte den væmmelige lugt. Nå, det gjorde jo blot at omklædningen gik lidt hurtigere og snart var vi uden på søen.

Vi satte retningen hen mod byen for at prøve at komme rundt om Slotskirken som ligger på den gamle borgvold mellem Skanderborg Sø og Lille Sø. Vi fandt da også vejen ind i Lille Sø, men det viste sig at det ikke er muligt at ro rundt om kirken da der ikke er nogen gennemsejlning på den ene side.

Vi rastede i skoven ved fodboldtbanen hvor der var en velanbragt træstub til at sidde på inden vi satte kursen tilbage under vejbroen, forbi Æbelø og tilbage til P pladsen.

Bent kæmpede med ryggen, jeg tror ikke han syntes der var nok plads i Anas'en og Stefan kæmpede med Aquanauten som hele tiden ville dreje til venstre uanset hvad han gjorde. Vi blev alle enige om at ferskvand er meget tungere at ro end saltvand. På trods af den relativt korte tur var vi alle trætte i kadaveret da vi kom tilbage, så øllen smagte ekstra godt!

Jeg havde egentlig tænkt mig at ville øve lidt rul når vi kom tilbage til P pladsen, men vandet var grønt og lignede ikke noget jeg havde lyst til at dyppe mine bihuler i, så jeg undlod det hvilket jeg sidenhen er blevet rigtig glad for da jeg efterfølgende læste en artikel på nettet om at Skanderborg Sø er temmelig forurenet af en bakterie der kommer fra menneskelig afføring - AVDR!

På trods af træthed, umulige kajakker og stinkende fisk var det en dejlig tur.

Udsejlet distance: 7,5 km.

Rundt om Årø den 5. sept.

2009-09-08T23:56:00.019+02:00

Kurt fra kajaknettet havde inviteret på tur rundt om Årø lørdag den 5 september. Bent og jeg havde besluttet at det var en god idé, så vi startede ud fra Stensballe kl. 06:30 for at kunne være i Årøsund kl 09:00 hvor Kurt vill komme med rundstykker og Dagmartærte til morgenkaffen.

Vejrudsigten så ikke specielt godt ud, der var lovet vind omkring 10 sek/m og regn men skidt, aftalen var lavet, så vi tog afsted.

Da vi ankom, i rigtig god tid, til Årøsund var der nærmest vindstille og flot sol - igen et bevis på at hvis man er god til at lyve, så bliver man enten advokat eller meterolog!

Snart efter ankom Kurt og Morten og morgenkaffen med tilbehør blev indtaget på en bænk med den smukkeste udsigt over Årøsund som lå glasklart i solskinnet.

Snart efter var vi alle i kajakkerne og kursen blev sat sydover for ikke at komme til at ro alt for meget i modvind med den lovede sydvestlige vind. Allerede ude i sundet fik vi den kraftige sydgående strøm at føle, min gps sagde 8,5 km/t uden at der blev roet særligt meget - det er luksus! Inden vi nåede den sydvestlige spids af øen var det begyndt at blæse en smule og der var kommet fine lange bølger som gav nogle perfekte surf, det bedste loggede 14,5 km/t på gps'en - Det var sjovt!

På øens sydside mærkede vi den tiltagende vind som desværre ikke havde hørt vejrmeldingen og derfor begyndte at gå i nordvest i stedet for sydvest, samtidig tog den pænt til i styrke, så vi kunne forudse at vi ville få en spændende tur på nordsiden af øen.

Vi holdt første rast på nordøst spidsen af Årø Kalv for at samle kræfter til den forestående tur. Kalven er ganske øde og farvandet omkring den er meget lavvandet og fyldt med store sten, så den blev anløbet med forsigtighed. Vi holdt en halv times pause til at få fyldt kaffe-, sukker- og nicotindepoterne helt op og så skulle der jo også snakkes og fortælles historier, en ikke uvæsentlig del af en god kajaktur!

Nå vi skulle jo ud i det. Mens vi havde holdt pause var vinden tiltaget yderligt og nu blæste det faktisk rigtigt pænt. DMI havde lovet 10 sek/m og op til 15 i stødene og det holdt helt klart og nok også lidt til, jeg vil vurdere at der var 12 - 13 sek/m og måske 16 - 17 i stødene så det var friskt. Samtidig var vinden nu skrådt imod os i stedet for skråt bagfra som vi havde håbet og så fik vi ikke den forventede læ af øen da vinden jo var i nordvest, så bølgerne blev også pænt store.

Der blev virkeligt trukket igennem i pagajen og trods dette viste min gps blot mellem 1,5 - 2 km/t, det er virkeligt demoraliserende at se på! For mit vedkommende var der ikke hverken tid eller evne til at fotografere på denne del af turen, så de billeder jeg har sat ind fra nordsiden er taget af Morten - tak for det!

Da vi var kommet ca. halvejs forbi øens nordside ville Bents golfalbue ikke mere, så vi måtte gå i land og holde pause. Det passede mig fint, jeg havde haft krampe i mit højre ben det sidste kvarter og det er bestemt ikke nemt at ro og holde balance med et ben der bare ligger uanvendeligt i bunden af kajakken. Vi gik i land ved pumpestationen og efter at have indtaget resten af kaffen og lidt kiks gik vi på opdagelse bag diget. Det viste sig at den del af øen var inddæmmet havbund hvor der var fremkommet rigtig god landbrugsjord. Området var gennemskåret af afvandingskanaler som alle førte til pumpestationen som pumpede vandet ud på den anden side af diget i Lillebælt.

Tilbage ved kajakkerne igen kom der en ordenlig haglbyge som vi lige lod passere forbi inden vi igen kastede os ud i udfordringerne. På vej ud kom jeg lidt østligere end de tre andre med det resultat at jeg skulle over en revle hvor der stod brænding. Det var første gang jeg skulle ro igennem en egentlig brænding og det var ganske spændende, bølgerne brækkede hen over kajakken (og mig) og mellem bølgerne var der nærmest ingen vand at ro i så det var om at synkronisere indsatsen.

Vi havde egentlig besluttet at gå langs Årøs vestkyst for at få hjælp af bølger og vind, men da vi befandt os i det var det langt mere logisk at lave et kryds direkte mod havnen, hvilket vi alle gjorde. Da vi kom ud i den dybe rende mellem Årø og Jylland kunne vi rigtigt mærke virkningen af den sydgående strøm sammen med nordvesten vinden - her var virkelig nogle sjove bølger blot en skam de ikke skulle samme vej som os!

Efter krydst af Årø Sund forventede vi at komme i læ af havnen men vi havde vist glemt at tage den sydgående støm i betragtning, selv om vi sigtede på havnen ramte vi først kysten ca 500 m længere syd på hvor vi var gået ud fra.

Vel i land fik vi en velfortjent evalueringsbajer på bænken inde grejet blev pakket og vi satte snuden hjemad, godt trætte men vel tilpas.

En fantastisk spændende og lærerig tur som flyttede nogle grænser. Det var meget betryggende at være sammen med to kompetente kajakroere som Kurt og Morten i et vejr som dette og igen må jeg erkende at det er manden og ikke kajakken der sætter begrænsningerne. Min Anas Acuta føltes ikke på noget tidspunkt ustabil ellet usikker, jeg er ret sikker på at den kan klare langt mere.

Vi kommer tilbage til dette fantastiske rovand, gerne en dag med mindre vind så vi også kan få tid til at fotografere og nyde naturen.

En fantastisk dag i super selskab.

Udsejlet distance: 18 km. Max. fart: 14,5 km/t. Gennemsnitsfart: 5,5 km/t.

p.s. Jeg har netop set DVD'en om Andrew McAuley's solotur fra Tasmanien til New Zealand (hvor han døede). Her tales der om bølger på 12 - 15 m. Det sætte jo vores små krøller i perspektiv!

EPP 3 på DGI Karpenhøj

2009-08-28T15:27:00.017+02:00

Fra den 21. til den 23 august var Bent og jeg på EPP 3 kursus på DGI's kursuscenter Karpenhøj på Helgenæs. Kurset var bestilt gennem Havkajakroerne til den latterlige pris af 750 kr. for tre dages kursus - sindsygt billigt!

Vi ankom fredag eftermiddag til Karpenhøj som ligger smukt placeret lige efter Fuglsø på det højeste sted lige før tangen ud til Helgenæs. Udsigten over Århusbugten, Ebeltoftvig og Kattegat er helt fantastisk og kursuscentret er rigtigt lækkert med en fin teltplads og gode lokaler.

Vi fik snart slået teltet op og indrettet os hvorefter undervisningen tog fat; navigation, herunder pejlning med håndkompas m.m. om aftenen samt fælles madlavning. Der var indkøbt rigeligt med råvarer til de 15 deltagere så vi gik ikke sultne til køjs.

Dagen efter, Lørdag, kørte vi efter morgenmaden ned til østsiden af Helgenæs hvor kajakkerne kom i vandet. Vejret var flot, sol og ingen vind, så vandet stod som et spejl, hvilket var fint til dagens teknikøvelser. Der blev øvet rotag, forror, bagror, telemarkssving, sideforflytning, højt og lavt støttetag samt selv- og makkerrendning. Det var rigtigt fedt at få klar respons både på hvad der var fint og hvad der var mindre fint fra de to kompetente undervisere Morten fra DGI og Paul Blood som var hyret til anledningen.

Kl. ca. 19:00 var vi tilbage på Karpenhøj hvor den stod på fælles madlavning og hygge ved bålet. Meningen var eller at vi skulle have arbejdet videre med navigationen, men alle var så smadrede at det ikke gav mening, så vi nøjes med at hygge os med lidt knob og stik, samt gode historier ved bålet.

Søndagmorgen drog vi i samlet flok ud til fyret på spidsen af Sletterhage. Morten som førte kortegen an viste os lige lidt af naturen på Helgenæs, vist ikke helt med vilje, men vi fandt dog frem uden de store problemer.

Inden vi gik i vandet fik vi alle opgaver af Paul. Min var at når han råbte "Scoobi-Doo" skulle jeg kæntre og vente på at nogen kom og reddede mig - fint nok, det skulle jeg nok!

Vel på vandet blev vi organiseret i grupper som på skift skulle lede den store gruppe roere. Under vejs blev vi så præsenteret for forskellige opgaver som skulle løses, bla. skulle jeg miste min

forluge og gå lidt i panik - det var sjovt! Vejret var stadigt rigtigt fint og der var kommet lidt vind fra syd, så der var pæne bølger. Det var rigtigt fint at få prøvet færdighederne i noget vand der ikke var som et strygebrædt.

Pludselig hørte jeg Paul råbe: "Scoobi-Doo"! og straks efter lå jeg i vandet, for det havde jeg jo lovet. Da jeg havde fået styr på min kajak og pagaj, kikkede jeg mig omkring og så de andre 14 deltagere også var kæntret - lort! Nå men hvad gør jeg så. Jeg fik kontakt til Jacob som lå tættest på mig og i øvrigt også var min makker og vi lavede en makkerredning med to kæntrede kajakker. Det var sjovt at prøve og måden det blev gjort på gjorde at det var temmeligt realistisk - der er stor forskel på at gøre det på fladt vand og så at gøre det i bølger på mellem 75 cm og 1 m, god erfaring!

Efter dette blev der øvet bugsering, både enkelt, støttet, og V bugsering. Vores (Jacob, Sjak's og min) opgave var at bugsere en tilskadekommet, underafkølet roer hurtigst muligt ind til kysten og sikre at han ikke led yderlig overlast. Det gik rimeligt, der blev støttet, slæbt, afklædt og leget med groupshelter, desværre var figuranten ikke kaffedrikker og da kaffe var det eneste varme vi havde at drikke krævede det en del magt at få det i ham - jeg er ikke sikker på at han nød det!

Til sidst var der mulighed for at øve rul i bølgerne men da min ryg havde sagt stop, valgte jeg at følge med Bent ind til kysten og nyde synet derfra.

Tilbage på Karpenhøj blev der evalueret og afsluttet med rengøring og pakning af campen hvorefter to trætte mænd satte kursen mod Horsens.

En rigtig fin og udbytterig week-end som var godt tilrettelagt af DGI.

Tirsdagaften tur med Bent.

2009-08-19T14:48:00.002+02:00

Jeg har ikke været så flink til at skrive det sidste stykke tid, så der er røget nogle roture som ikke er blevet omtalt, heraf et par stykker med Jane og Rebecca og en tur med Ålborg Kajaknet, men det får være, hukommelsen er ikke til at genskabe dem.

Tirsdag aften havde Bent og jeg aftalt at vi ville ro en kort tur og derefter øve lidt selvredning. Ingen af os havde prøvet det i vores nuværende kajakker og det er nu meget godt at vide hvordan det fungerer inden det bliver alvor.

Først roede vi lidt ind mod byen i strid modvind og modsø for at få fornøjelsen af bølgerne på vejen tilbage. Fjorden var fyldt med sejlbåde som nød den friske vind, nok lidt mere end vi gjorde! Efter et stykke tid ville Bents albue ikke mere i modvind, så vi vente snuden mod vigen lige efter Husodde for at lege lidt der. Turen tilbage gav nogle ganske fine surf på de små krappe bølger - go' underholdning!

Tilbage i bugten, hvor der var blankt vand, fiskede jeg mine dykkerbriller op af dagslugen og tippede kajakken over - UPS, jeg havde glemt at lukke halsåbningen i rojakken og den blev øjeblikkelig bordfyldt. Nå pyt med det, vandet havde en ganske human temperatur så det var bare at få monteret pagajflyderen og pagajen og komme tilbage i skivet. Det gik nu ganske nemt, også i denne situation er AnasAcutaens lave bagdæk en stor fordel.

Næste tip skulle være et af mine snart utallige rulleforsøg, men det endte også med wetexit og selvredning. Jeg bliver totalt rum/retningsforstyrret når jeg hænger med hovedet nedad i vandet og kan overhovedet ikke finde ud af hvordan det skal gøres, jeg håber der er en dygtig instruktør på DGI kurset som Bent og jeg skal på i week-enden som kan få min krop/hoved til at forstå det!

Bent fik også lavet et par fine selvredninger, nå ja, jeg måtte redde hans kasket som var på vej mod Caribien men det gik også.

Aftenen blev afsluttet med en hyggepils på bagsmækken af bilen.

Sjov og hyggelig aften.

Sydfyn uge 29

2009-07-19T23:21:00.011+02:00

Jane, børnene og jeg var i Vejstrup ved Svendborg på ferie i uge 29. Vi havde naturligvis taget kajakkerne med. Janes røde AnasAcuta, min Gule Anas og en Avocet PE til ungerne. Det var lidt af et eksperiment med Avocetten. Både Sebastian og Rebecca havde sejlet i en Aquanaut LV, men den var for stor til dem så jeg ville prøve om Avocetten var mere passende til deres størrelser.

Tirsdag den 14. juli.

Vi, Jane, Sebastian og jeg roede en lille tur fra Vejstrup Strand forbi Else Hoved til Oure Stand hvor Tina, Henning og Sophia var taget ned for at solbade.

Vejret var perfekt for en hyggetur, høj sol, svag vind og nærmest ingen bølger. Det var Sebastians første tur i Avocetten og jeg var ganske spændt på hvordan det gik. Det er trods alt en noget livligere kajak end Aquanauten han tidligere har roet, men det viste sig at være et perfekt match. Han tumlede den somom han aldrig havde lavet andet og snart skulle vi to gamle hænge i for at følge ham, det var virkelig en fornøjelse at se som det kørte for ham.

Da vi kom frem til stranden skulle Henning lige prøve den også. Han har aldrig siddet i en kajak før, men efter en kort instruktion sejlede han og jeg en kort tur på lavt vand inden vi vente tilbage til de andre.

Efter lidt solbadning og hyggesnak steg vi i kajakkerne igen og returnerede til Vejstrup Strand igen. Desværre havde jeg glemt kamraet så der blev ingen billeder på denne tur.

udsejlet: ca. 6 km.

Torsdag den 16. juli.

Jeg havde aftalt med Peter at jeg skulle besøge ham på Thurø og se hans nye specialbyggede Aquanaut, så jeg kørte fra Vejstrup kl. 09:00 for at kunne få morgenkaffe sammen med ham og sparke kajak. Selvfølgelig tog jeg kajakken med da en tur rundt om Thurø lokkede en del.

Jeg fandt uden problemer huset hvor Peter bor og snart var der kaffe og kajaksnak på bordet. Hans nye kajak blev behørigt beundret og flot er den: sort skrog, gråt dæk med rød cockpitkarm, rød samling mellem dæk og skrog og rød kølforstærkning. Peter har fået den leveret med specialplaceret forskot og uden fodstøtter så han har bygget op med skum som fodstøtte i stedet. Det giver et flot ubrudt skrog uden skruer igennem. Desværre glemte jeg at fotografere den.

Nå der skulle jo også roes, så jeg smed kajakken i vandet på Fynsiden af Thurø dæmningen hvor der er en fin P plads og gode isætningsmuligheder. Turen gik mod uret under Turødæmningen og ud i Svendborg Sund. Det blæste en del, men i dette beskyttede farvande var der ingen bølger så det var ren hyggetur. Der er ufatteligt smukt i Svendborg Sund, flot natur, smukke huse og mange lystsejlere, så det er om at være forudseende.

Da jeg kom til den første lille lystbådehavn fik jeg øje på en fantastisk flot træ motorbåd, jeg roede nærmere for at fotografere den og opdagede at ejeren var ombord. Vi fik en sludder om båden, det viste sig at den ikke var så gammel som jeg i første omgang havde troet, han fortalte at den var bygget i England først i 80'erne men efter gamle tegninger. Ejeren var synligt stolt af den og med god grund!

Efter en hyggelig sludder gik turen videre øst på. Et godt stykke tid før jeg havde forventet det drejede kysten mod nordøst og jeg fulgte med. Det viste sig at jeg havde glemt at Thurøbund var en lang vig der ikke havde forbindelse til Skårupøre Sund som jeg skulle ind igennem, så jeg måtte ro tilbage igen og finde den rigtige kurs.

Jeg nåede frem til Grasten hvor der lå en ordenlig hoben kajakker og roere på stranden. Jeg besluttede mig for første rast der og det viste sig at være et hold fra Oure Idrætshøjskole der var ude og lege lidt. Jeg fik en banan og en smøg inden turen gik videre øst på forbi endnu flere smukke og særprægede huse i den dyre ende af prisklassen.

Da jeg kom fri af læen kunne jeg snart mærke effekten af blæsten, der stod nogle ganske pæne bølger i Langelands bæltet. Jeg overvejede kort om det nu også var fornuftigt at begive sig ud i dem uden at have en makker med, men lysten til at runde øen og så det faktum at det var en ren pålandsvind gjorde udslaget - jeg fortsatte og det blev belønnet med nogle fantastiske surf i fine bølger mellem 0,75 og 1 meter. Det gav lige et par ekstra ture ud og ind for at nyde surfene fuldt ud. Det er første gang jeg er i så store bølge med Anas'en og den levede helt op til forventningerne der var ikke noget tidspunkt hvor jeg var utryk eller usikker på den tvært imod, jo vildere og jo hurtigere det gik des mere stabil føltes den - virkelig god underholdning!
Desværre rakte modet ikke til at fotografere imens.

Efter at have leget roede jeg ind til odden ved Thurø rev for at samle kræfter til resten af ture og få blodtrykket lidt ned. Sjovt at der på så lille et område som Thurø kan være så stor forskel i naturen. Her var ganske øde og smuk natur, helt ulig den vestlige del som ganske vist er smuk men tæt bebygget.

Snart gik turen tilbage mod dæmningen via Skårupøre sund tilbage til parkeringspladsen ved dæmningen. Turen gennem sundet var igen en helt anden oplevelse, fladt vand store stenbanker og ingen bølger, tungt at ro men smukt!

Vel tilbage ved bilen fik jeg en smøg mens jeg slappede af efter en helt fantastisk fin tur i noget af Danmarks bedste rovand.

udsejlet distance: ca. 17 km.

12. juli. Morgentur på Kalø Vig.

2009-07-13T01:25:00.008+02:00

Kenneth fra Kalø Kajaknet havde inviteret på morgen hyggetur med afgang fra Rosenholm bådelaug. Bent og jeg var blevet enige om at det kunne være sjovt at ro en tur sammen med gutterne fra Kalø igen, så vi startede ud kl. 7:45 med at jeg hentede Bent og Aquanauten i Søvind.

Vi skulle mødes kl. 09:00 ved Rosenholm Bådelaug og så var målet Hestehave Skoven tæt på ruinen. Kenneth havde medbragt rundstykker så der var en "gulerod" forude.

Da vi ankom var de andre der allerede, Kenneth, Per, Jan, Niels, Nils og Leif. De sidste tre havde valgt at tage en rundtur på ca. 40 km. men vi andre nøjes med at tage den lille hygge tur til Hestehave Skoven.

Det var første gang jeg gik i land ved Hestehave Skoven og der lå nogle temmelige store, glatte sten i strandkanten, så vi valgte alle at stige ud i god afstand da der var pålandsvind og småbølger, der er jo ingen grund til at klaske kajakken ned i en sten!

I en smuk lysning stod der et stort bord/bænke sæt hvor vi indtog den medbragte kaffe og Kennets rundstykker. Der blev snakket og udvekslet meninger og erfaringer og tiden løb. Det er sjovt så hurtigt man kommer til at kende mennesker man aldrig har mødt før når blot man har en fælles interesse.

Vi steg i kajakkerne igen og satte kursen tilbage mod bådelauget. Søen var ind skråt forfra og der var kommet nogle pæne småbølger som fristede til lidt surf. Jan og jeg blev enige om at vi ville ro lidt forbi bådesauget og lidt ud for at kunne lege på vejen tilbage. De øvrige valgte at tage den direkte vej.

Jan og jeg roede vel 1,5 km længere for at få bølgevinklen til at passe med målet og da vi endelig kom derhen hvor det så ud til at passe, var vi kommet i læ af Vosnæs Pynt og bølgerne var nærmest væk. Det blev til to-tre små skub og ellers "håndarbejde" resten af vejen, så de ekstra km. gav ikke rigtig pote.

Tilbage ved bådelauget demonstrerede Jan og Per lidt rul i hhv. Bents Aquanaut og Jans TideRace. Aquanauten rullede som en prop og Bent blev rigtig glad for sin kajak igen!

Vi afsluttede med en evalueringspilsner på bænken og blev enige om at vi snarest skulle ro en tur sammen igen. Jan havde en idé om på årets længste dag at se solnedgangen fra kajakken ved Blåvand og derfra at køre til Møns Klint og se solopgangen der - Go' idé, men det må blive til næste år.

Hyggelig tur i godt selskab.

udsejlet distance: 9,5 km.

Torø rundt med Jane.

2009-07-05T20:15:00.017+02:00

Rebecca skulle i sommerhus med nogle veninder i Torø Huse sydvest for Assens. Hun skulle køres derned og da vejret var høj sommer besluttede vi os for at tage kajakkerne med og forene det nødvendige med det sjove.

Vel ankommen til Torø Huse, som er et idyllisk lille fynsk fiskerleje som nu er nænsomt restaureret til lækre sommerhuse, fik vi afleveret Rebecca hos veninden og fik hurtigt kajakkerne i vandet i bugten mellem Torø og Torø Huse. Vandet lå som et spejl med øen i forgrunden og fiskerlejet i baggrunden, og i bugten lå der pynteligt strøet lyst- og fritidsfartøjer - billedet var perfekt!

Vi roede nordvest omkring øen og da vi kom til nordsiden fik vi øje på et stort stenkors inde på stranden. Vi skulle naturligvis ind og se hvad det var men det var ikke muligt at læse teksten på korsets fod, så det mysterium kunne først løses da vi igen var hjemme med netadgang. Det viste sig at korset var rejst af Harald Plum som ejede øen fra 1917 til 1929. Han var tilsyneladende en driftig mand som oprettede tre kolonier på øen for Københavnske svagbørn som havde brug for lidt lys og luft. Historien om korset er følgende:

”Under ralgravning på den nordvestlige del af Thorø blev der midt i 1920-erne gjort et fund af tre skeletter, et barne-, kvinde- og mandsskelet. Dette fund var baggrunden for, at Harald Plum lod rejse er granitkors påstedet. – På siderne af fundamentet blev der indhuggeten inskription, som på grund af forvitring ikke længere kan læses, men den lød:” ”Juleaften 1928 rejstes dette kors til minde om tre ukendte, mand, kvinde og barn, hvis sidste hvilested blev det hårde stenleje under korsets fod. Det skal stå til minde om den uudforskelige ulykke, der for århundreder siden endte disse menneskers liv her, og som varsel mod sø og over land om at fred og sikkerhed nu og for al fremtid skal modtage hver den der kommer til Thorøs jord.”

Smøgpausen blev holdt i vand til lårene, skønt at blive bare lidt afkølet!

Videre rund om Torø kom vi ud i mere åbent vand i Lillebælt som gav nogle fine dovne dønninger at ro i. Hyggeligt at blive vugget sagte op og ned i doven takt. Jane fik så også lejlighed til at prøve AnasAcutaen i lidt mere uroligt vand og det gik fint.

På øens sydside ændrede dønningerne sig til regulære bølge på 40 - 50 cm. som kom ind ret agten fra, det gav nogle fine småsurf på vej ind mod stranden hvor vi skulle have en kort overbæring over dæmningen inden vi igen var tilbage ved Torø Huse.

En rigtig fin tur i et smukt farvande som varmt kan anbefales andre.

Distance: 7,5 km.

Husodde Tirsdag den 30. juni

2009-07-01T19:08:00.008+02:00

Endnu en tirsdags aften med høj sol, blikstille vand og høj temperatur. Vi skulle jo sejle tirsdagsaftensejlads og Jane ville med hvis ikke turen blev for lang. Stefan og Lene havde også meldt deres ankomst, så Stefan skulle låne min Aquanaut da Lene jo selv skulle bruge hendes Kodiak.

Da Bent og Stefan kom for at hente Aquanauten var de dog alene, Lenes skulder ville stadig ikke ro kajak på trods af at hun havde fået en blokering - synd for hende, på sådan en smuk aften!

Vi kørte ned til "vores sted" lige øst for Husodde hvor vi fik hilst på Claes fra Horsensfjord Havkajaknet. Han kone var stukket til søs i deres båd, så Claes måtte blive på land.

Vi forsøgte at finde Claes' hustru, men hun var forsvundet ud i det blå så vi satte kursen mod Brakøre for at lave et rast der. Kort før Brakøre mødte vi en anden havkajakroer i en fin Nordkapp. Det viste sig at være formanden for Snaptun Havkajakklub som vi lige fik en sludder med inden det gik videre mod Brakøre.

Jane og Stefan var allerede ankommet da Bent og jeg kom derud og snart efter var vi alle i land til cola, kiks og bananer.

Da vi skulle i bådene efter rastet, kom Jane først i og satte afsted mod Husodde, Bent skulle lige hjælpe Stefan og da han selv skulle i båden tumlede han en lille smule rundt - nå vi kom da afsted, men konen var langt foran, så hende hentede vi først tæt på Husodde.

Vel i land, fik vi en evalueringspilsner og blev enige om at det, som vanligt, havde været en hyggelig tur i godt selskab.

(Tak til Bent for fotos, mit kamera blev liggende i bilen)

Jeg har begået en opfindelse :-)

2009-06-18T18:04:00.005+02:00

Jeg har siden jul haft en 220V aksialblæser liggende i min "altmulig kasse". Historien er den at vi til julefrokosten på institutionen havde købt en opustelig julemand "a lá hoppeborg" i tigerbixen. Den blev dræbt af en af mine medarbejdere med en brødkniv i et anfald af beserk forvoldt af umådeholdende indtagelse af alkohol.

Nu har jeg aldrig været god til at smide ting ud, og sådan en dejlig blæser må da kunne genanvendes, så derfor røg den med hjem og blev glemt!

Hvor ofte har jeg ikke irreteret mig over at mine rostøvler var en krig om at tørre - og pludselig kom det til mig; jeg har en fin blæser og noget PVC rør, der må kunne laves noget. Som sagt, så gjort, kort tid efter stod denne fine ting færdig og skulle testes.

Et par dyngvåde støvler er knastørrer efter to timer med blæs på!

Udgift: vides ikke, måske 35 kr.

Mariendal 17. juni 2009

2009-06-18T16:47:00.010+02:00

Bent og jeg trængte til at komme på vandet, så vi havde aftalt at vi skulle afsted så snart det kunne lade sig gøre d.v.s når Bent kom hjem fra arbejde. Jeg går hjemme og holder ferie ligenu, så jeg kan altid!

Aftalen blev at Bent skulle hente mig kl. 14:30 og så skulle vi en tur op i Århus bugten for ikke altid at ro i vores egen "andedam". Kl. 13:45 blev jeg ringet op af en for mig aldeles ukendt mand, som med bævende røst fortalte mig at han var "kommet til" at køre Sebastian (min søn) over i et højre sving. Nå, knægten påstod at han ikke fejlede noget og det kun var scooteren der var beskadiget. Gerningsmanden var fair nok og påtog sig skylden, men jeg ville lige afvente at Sebastian kom hjem så jeg ved selvsyn kunne konstatere at han var OK - Det var han, pæne hudafskrabninger, men eller hel og i orden. Med scooteren (hans stolthed!) forholdt det sig helt anderledes, den var ridset og flækket på begge sider, så den skal ha' fornyet al plastikken.

Efter at have sendt knægten i bad og anbefalet ham at tage en lur, satte Bent og jeg kursen mod Mariendal strand. Jeg har aldrig sejlet derfra før, så jeg var spændt på hvordan forholdene var, og de var fine. Mellem to høfter var der den fineste sandbund til at sætte kajakkerne i fra og to meter fra land var der masser af dybte. Vi roede ind mod Moesgård Strand og på vejen kunne jeg ikke undgå at bemærke adskillige "bare røve" hvilket jeg bemærkede til Bent hvortil han blot svarede: "Hvorfor tror du jeg ville sejle herfra"?.

Der stod nogle gamle lange dønninger på ca. 40 cm. i Århus bugten og dem fik vi ind agten. Det gav nogle sjove små surf og god hastighed fremad. Pludselig hørte vi en "snotten" til højer for kajakkerne, det viste sig at være et marsvin som legede i overfladen. Den var oppe adskillige gange efter hinanden, men forsvand dog da jeg roede tættere på den. Et enkelt billed blev det da til.

Længere inde i bugten kom vi til "Enhjørningen", jeg tror det er et af Danmarks mest fotograferede udgåede træer, men flot er den da.

Vi fortsatte forbi Moesgård Strand hen mod Ørnereden hvor vi kort før holdt banan/kiks/vand/smøg pause inden vi returnerede mod Mariendal strand. Mens vi sad og hyggede os på stenene så vi adskillige andre kajakker både for ud ad gående og for indad gående, dog kun tre andre Havkajakker, en AnasAcuta, en Point 65 og en Siluette, de roede forbi os men vi pausede og fortsatte til Moesgård hvor de gik i land. Vi stoppede kort for at sige Go'dav' inden vi roede tilbage til Mariendal.

Turen tilbage var i modvind og sø - Go' underholdning!

Vel tilbage ved bilen fik vi pakket og drukket vore traditionelle "bagklapsbajer" inden det igen gik mod hjemmet.

En hyggelig og sjov eftermiddag på vandet med en god ven.

udsejlet distance: 9,62 km. Max. fart: 8,6 km/t. Gennemsnitsfart: 5,3 km/t.

To øer.

2009-06-15T14:36:00.017+02:00

Søndag den 14. juni havde Horsens Havkajaknet besøg af syv kajakroer fra Kalø- og Søhøjlandets kajaknet. De/vi havde planlagt at ro de to øer Alrø og Hjarnø.

Vi havde aftalt at mødes på P pladsen ved Alrø dæmningen klokken 10:00 så Bent hentede mig og kajakken kl. 09:30. Vejret var flot med høj sol og omkring 7-9 m/sek. vind fra vest. Da vi ankom til dæmningen var de øvrige allerede der og var godt i gang med at rigge til.

Snart efter var alle kajakker på vandet og kursen blev sat mod Strevelshoved på Alrø hvor dagens første stop blev. Vinden og bølgerne var lige i stævnen, så første del af turen var hårdt slid, godt vi havde "friske muskler".

Her deltes gruppe i to, da to af deltagerne valgte at nøjes med at ro rundt om Alrø og returnere til P pladsen.

Vi andre satte kursen mod Borre Knob og Glud Håb. Krydset over Draget og sejlrende var en fornøjelig tur. Vinden og bølgerne kom nu i siden af os og bølgernes størrelse steg til 60-70 cm.

Vel inde i Glud Håb holdt vi en kort vand/tisse pause inden vi slog et lille slag ind i Håbet for at nyde den smukke natur inden vi skulle påbegynde turen rundt om Hjarnø. Da vi rundede Heste Odde og ikke længere var i læ af Borre Knob fik vi bølger og vind ind fra agten hvilket gav mulighed for lidt fornøjeligt surf.

Vi roede rundt rundt om Odden og gik i land på syd siden af Hjarnø for at holde frokostpause inden det lange kryds til Lerdrup Bugt forbi Pollerne tilbage til P pladsen ved dæmningen.

Turen langs Hjarnøs syd og øst side var ganske smuk, lægt vand og en fantastisk natur, men snart var krydset til Polderne forude og læsejladsen var forbi. Igen fik vi vind og sø i siden med pæne bølger, så der skulle hænges pænt i for at komme fremad. Gruppen blev delt i to under krydset. Den ene gruppe valgte at gå øst om den store Pol, hvorimod gruppen jeg fulgte gik vest om og imellem store og lille Pol. Det viste sig at være en uklog beslutning; vi roede vel 2,5 km. i noget der nærmest havde samme vanddybte som en dyb tallerken og var fyldt med store sten samtidig med at vi havde en stiv sidevind. Det føltes nærmest som om vi stod stille, men frem nåede vi dog til sidst.

Vel tilbage ved dæmningen var der en kort overbæring og snart var kajakkerne læsset på bilerne og vi kunne få os en velfortjent Påskebryg men vi evaluerede turen.

Der var bred enighed om at det havde været en kanon tur og at det snart skulle gentages.

Godt initiativ fra Kalø kajaknet! Det er rigtigt rart at se at kajaknettene så småt finder sammen til sådanne ture ved hinanden.

Tur længe: 24 km gennemsnitsfart: ca. 6 km/t

Skanderborg sø, søndg den 30 maj.

2009-06-01T09:05:00.018+02:00

I dag viste sommeren sig fra sin bedste side så Jane, Rebecca og jeg besluttede os for at vi ville ro en hyggetur på Skanderborg Sø.

Det var første gang Jane skulle prøve hendes AnasAcuta, så det med nogen forsigtighed hun krøb i cockpittet, men snart ændrede ængstelsen sig til begejstring, hvor var den dog let drevet og hvor kunne den styres! Rebecca fik også et fint tag på Aquanauten, selv om den nok er lige det største til hende - måske jeg skal ud og have fat i en Avocet LV, det ville nok være en perfekt kajak for hende.

Snart gik turen hen mod jernbanebroen og under denne ind i Sct. Helene Sø. Turen gennem kanalen ved landevejs- og jernbanebroen er altid en fantastisk oplevelse, og en forårsdag hvor solen skinner er det helt ubeskriveligt smukt!

Vi roede gennem Sct. Helene til motorvejsbroen, som er absolut det modsatte af jernbanebroen, en grim betonkanal som blot skal overstås.

I Tåning Sø holdt vi banan- og Pepsi rast på en lille sandtange ca. midt i søen. Rebecca benyttede lejligheden til at få lidt vand i dragten og vi andre fik luftet overkroppen - pu-ha hvor kan man svede i sådan en tæt våddragt!

Da vi igen sad i kajakkerne, satte vi kursen tilbage mod Skanderborg Sø og parkeringspladsen. Vi havde aftalt at både Rebecca og Jane skulle prøve at kæntre og komme op i kajakken med en makkerredning, så turen skulle derfo ikke være for lang.

På vej tilbage mødte vi ved motorvejsbroen en flok børn, måske efterskole elever, i kajakker. En skønsom blanding af tur og havkajakker, fint at se at lærene har mod og energi til at tage sådan en flok unger på tur, jeg tror godt at jeg kunne styre mig.

Midt på Tåning sø holdt vi en lille kildevands-pause og nød udsigten, det er fantastisk hvor fint blå himmel, grønne træer, vand og sol står til kajakkernes farver!

Tilbage ved parkeringspladsen fik Jane og Rebecca prøvet makkerredning. Jane fandt det grænseoverskridende at skulle kæntre med vilje, men mit tilbud om en hjælpende hånd fik hende dog til at overskride den grænse!

En smuk og fin dag på Skanderborg Sø. Eneste malurt i bægeret var at da vi læssede kajakkerne, faldt min Anas ned fra J-bøjlerne og lavede en ordenlig bule i bilen, brækkede at sidespejl af og slog en grim stjerne i gelcoaten i dækket. Heldigvis har jeg fået original gelcoat fra Valley i England så det er bare om at komme igang med reparationen - ØV! Sådan går det når man ikke lige tænker sig om!

Søndag den 24. maj Tur med Jane.

2009-05-28T18:55:00.006+02:00

Jane var nu blevet enig med sig selv om at det nu var blevet så meget forår at hun ville med ud og ro i kajakken. Hun skulle nu ikke starte i AnasAcuta'en men derimod i den banangule Aquanaut LV, hun havde trods alt kun roet lidt i den gamle Boreal Inuksuk som jo var en hel del mere stabil.

Vi kørte til Bents og mit sted lige efter Husodde, det er et rigtigt fint sted hvor man nærmest kan smide kajakkerne direkte ned i vandet. Det er der tilsyneladende også andre der har fundet ud af for da vi ankom lå der tre kajakker i vandkanten. Det viste sig at være Jan Nielsen fra RoHavkajak.dk som var ude med to kursister.

Vi var snart efter klar til at gå på vandet. Jane fik en kort instruktion i at stige i kajakken. I den gamle Boreal kravlede man bare ombord og det gør man ikke i Valleyen. Det gik nu fint, bortset fra at hendes "hestepigeben" ikke var så glade for at sidde overskrævs på agterdækket og krybe ned i cockpittet, men efter nogen jammer og klage var hun dog på plads.

Vi roede ned mod byen og det gik rigtigt fint for hende, vejret var perfekt, ingen vind og ganske små dønninger fra gårsdagens blæsevejr. Undervejs fik hun lidt instruktion i styretag, støttetag, kantning og brug af skegget og det virkede altsammen!

Efter vi havde roet en god kilometer begyndte hun at brokke sig over jakken - den irreterede hende under armene!!!! Jeg forsøgte at checke den ud mens hun sad i kajakken men det var ikke muligt, så vi roede ind til stranden for at finde ud hvad der var galt. Det viste sig at hun havde glemt at hive inderdelen ned inden hun satte skørtet på så det var elastikken fra inderdelen der sad oppe under armene og gnavede - min fejl, jeg burde have checket inden hun gik i båden.

Hun valgte at smide jakken og kun ro i trøjen hvilket jeg ikke var helt tilfreds med, men da der ikke var nævneværdige bølger og vi roede kystnært lod jeg det passere og vi gik igen på vandet.

Turen gik tilbage mod Husodde og de små sommerhuse der ligger der. Det er en rigtig fin bugt at øve sig i da der altid er læ og smult vand. Vi roede langs kysten ud mod Brakøre og ca halvvejs vente vi om og gik tilbage. Vi legede lidt i vigen ved sommerhusene inden vi gik på land for at få en sludder med de andre roere som også var ved at pakke sammen.

En rigtig fin eftermiddag med fruen på Horsens Fjord.

Tirsdagtur med Havkajaknettet

2009-05-12T21:24:00.009+02:00

Så kom vi endelig på vandet igen med Horsens Fjord Havkajaknet. Sidste tirsdag var det for koldt og blæsende så der mødte ingen op. Jeg valgte også at sidde i bilen og kikke ud over fjorden med kajakken forsvarligt surret på taget.

Men i dag lykkedes det. Jeg var ved Husodde klokken 17:30 og fik kajakken smidt ned i vandkanten og tøjet på. Små ti minutter efter dukkede Bent og Stefan op rundt om pynten, de havde valgt at sætte i lidt længere nede af kysten hvor man næsten kan køre helt ned til vandet, mest af hensyn til Bents nyligt brækkede kraveben.

Stefan roede i Lenes Kodiak og Bent som vanligt i Aquanauten. Vi stod og sludrede lidt i vandkanten, mens vi afventede om der ville komme flere som havde lyst til en rotur på denne skønne aften. Det var ikke tilfældet, så vi satte kursen ud mod Brakøre. Inden afgang havde vi aftalt at det var Bent der bestemt længden, på grund af den svage skulder (og alderen!) og Stefan der satte farten da det kun var hans anden tur i kajakken.

Det gik nu rigtigt fint, Steffen lagde sig snart i spidsen og holde en pæn kadance og Bent roede tilsyneladende lige som han plejede. Han sagde godt nok at det gjorde ondt, men vi andre kunne så fortælle ham at; "smerte blot er svaghed der forlader kroppen". Jeg er nu ikke helt sikker på at han troede på det.

Vinden var i syd-øst og vi havde både den og bølgerne imod os på udturen så vi glædede os til turen hjem som jo så ville kunne byde på lidt "bølgesjov". Lige før Brakøre gik vi i land og rastede på de store sten der ligger der. Jeg havde medbragt havrekiks og bananer og Stefan fremtryllede et rør med KylleRyller. normalt venter vi med øllet til vi er tilbage ved bilerne, men da det var første tur med kajaknettet i år, fejrede vi det med en påskebryg i pausen.

Da vi igen kom på vandet havde både vind og bølger lagt sig, så det blev ikke til megen leg på hjemturen, men derimod en smuk tur på den blå fjord med mange sejlere og turkajakker på, langs med den fantastisk smukke forårsgrønne skov.

Bent og Stefan gik ind hvor deres bil stod og jeg roede hen til Husodde hvor min stod. Kort efter dukkede de to ande op og vi satte os i strandkanten og nøde en øl og livet omkring os.

Jeg besluttede mig for at det var sidste tur i tørdragten indtil efteråret. Nu er den godtnok blevet for varm!

En rigtig dejlig aften på Horsens Fjord i godt selskab.

Påsketur med Sebastian

2009-04-08T17:15:00.007+02:00

I dag var vejr og vind til en smuttur på Horsens Fjord. Sebastian havde plaget i et stykke tid for at få lov til at prøve den røde AnasAcuta, men da han aldrig har roet uden ror, syntes jeg det måske lige var for stor en mundfuld at begynde med, så jeg havde taget en Aquanaut LV med hjem fra arbejdet så han lige kunne blive fortrolig med den først.

Han syntes godt nok ikke en "banangul" PE kajak var særlig fed, men det blev ændret da han først kom ned til vandet. Der var små krap bølger og frisk vind, så bare det at komme i kajakken og få dækkenet på gav lidt udfordring.

Vi lå lidt i læ ved Husodde mens jeg gav ham en kort instruktion i ro- og styretag samt brug af finnen og så gik det hen langs kysten. Han kæmpede noget med at holde kursen, men klarede bølgerne fint. Jeg havde min opmærksomhed på ham hele tiden, han var trods alt iklædt våddragt så jeg syntes ikke det ville være så fedt at få ham i vandet.

Pludselig blev jeg ramt af en skæv sø, og da jeg ikke havde fuld fokus på min egen sejlads skete det uundgåelige - jeg tippede rundt! På trods af nyligt overstået rullekursus, valgte jeg at lave vetexit og fik hurtigt kajakken vendt rigtigt igen. Knægten kom hen til mig, med øjne så store som tekopper, jeg benyttede chancen til at lære ham makkerredning, så efter kort tid var jeg tilbage i kajakken og kunne tømme den sidste sjat vand ud med pumpen og få monteret dækkenet igen. Han klarede det i fin stil og da vi roede videre sagde han "Gjorde du det med vilje"? Jeg måtte indrømme at det ikke helt var med vilje, men dog en god anledning til at demonstrere makkerredning.

Vi roede ind til kysten og holdt en kort pause hvor jeg fik lejlighed til at få skyllet saltvandet ud af halsen inden vi roede tilbage til Husodde.

Alt i alt en fin dag på fjorden - og vandet var slet ikke koldt!

Rullekursus.

2009-03-29T23:36:00.002+02:00

I dag var Erik og jeg på rulle kursus ved Kajakgården som havde lejet svømmehallen ved Midtjysk Ungdomsskole i Ejstrupholm.

Jeg stod op i rigtig god tid for at få tid til at spise et godt morgenmåltid og for i det heletaget at have tid til at komme hjemmefra uden stress og jag. Det gik også rigtigt godt lige til Jane kom søvndrukken ud i køkkenet for at sige farvel og i samme sætning sagde "Du har selvfølgelig husket at vi har skiftet til sommertid?" og så var det somom at stressniveauet streg ca. 100% for det havde jeg da ikke tænkt på. Nå, jeg nåede frem til det midtjyske til tiden hvor jeg mødte de øvrige deltagere og instruktørene Bo og Jannie.

Efter at have fået skyllet kajakkerne og slæbt dem ind i den iøvrigt rigtig fine svømmehal, blev vi samlet for at få fyldt lidt grundlæggende teori på inden det skulle gå løs i bassinet. Jeg har, som nogen jo ved, kikket på utallige filmklip og instruktioner i rul, så jeg følte mig godt rustet til at lære det i en fart - jeg mener, hvor svært ka' det være?

Det viste sig dog hurtigt at, et er at kende og forstå teorien et andet er at omsætte det til praksis når man er i vandet - for pokker hvor er det svært at gør det rigtige på det rette tidspunkt og i den rigtige rækkefølge, sjovt nok gik det fint så længe jeg ikke havde pagajen med. Lige så snart vandskovlen kom med gik det helt galt.

Jeg har dog fået så meget med hjem at der er basis for selv at arbejde videre og forhåbentlig være i stand til at få et nogenlunde stabilt rul i løbet af sommeren.

En rigtig god dag med dygtige og kompetente instruktører.

Besøg fra Grenå

2009-01-21T23:51:00.002+01:00

Marc fra Grenå Kajakklub var forbi i dag for at hente de to pagajer han havde købt af mig. Han havde taget sin Point 65 med, så vi benyttede det smukke vintervejr (sol, 4-5 sec/m syd) til at tage et smut på fjorden.

Vi gik ud fra Sondrup Strand og sejlede over til Alrø hvor vi gik til venstre ind mod dæmningen. Vi holdt rast da vi nåede frem til dæmningen, men det blev hurtigt for koldt at sidde stille, så vi hoppede i kajakkerne igen og sejlede højreom forbi det gamle kvindefængsel, som nu vist nok er et kursussted, videre langs den nordre kyst tilbage til Sondrup.

Der var ikke meget fugleliv på fjorden i dag, et enkelt svanepar havde dog vovet sig ud i solen.

Vel tilbage i Sondrup fik vi en øl på "folketinget" og en sludder med en lokal der var ude og lufte motorcyklen.

Tak til Marc for handlen og for en hyggelig dag.

Desværre glemte jeg kameraet, så der blev ingen billeder.

udsejlet distance: 9,8 km.

Endelig på vandet igen

2008-12-28T17:03:00.007+01:00

Så blev det da endelig til en juletur på Horsens Fjord. Bent og jeg roede fra Husodde klokken 13:45 med kurs mod vores sædvanlige punkt på Brakør.

Det var en smuk dag med kun svag vind og små dønninger, så det var ideelt vejr til af få roet lidt af julesulen af kroppen. Jeg valgte kun at tage "pinden" med for ikke at falde for fristelsen og bruge Werneren istedet for. Nu skulle det læres at ro med den tingest. Det viste sig at være en god beslutning, i starten føltes den stadig akav, men halvvejs mod Brakør var det som om at takten begyndte at komme og pludselig gled det som en varm kniv i smør - Den virker sgu' , den pind!

Vi så en flok edderfugle som rastede på vandet, og ca. halvejs mod Brakør stak en nysgerrig sæl pludselig hovedet op 10 - 15 m. fra min stævn. De´n gloede lidt på det underlige syn, hvorefter den dykkede igen. Desværre kom den ikke til syne mere, og den havde ikke tid til at vente til jeg havde fisket kameraet frem.

Vi rastede på vest siden af Brakør, hvor vi fik karrysuppe, hvid chokolade og selvfølgelig en smøg selvom min Zippo ikke var særlig villig til at tænde.

Efter en halv times tid blev kursen igen sat mod Husodde, da lyset begyndte at svinde.

Endnu en fin eftermiddag på fjorden i godt selskab.

udsejlet distance: 6,6 km max. fart: 7,8 km/t gennemsnits fart: 6,2 km/t

Ophængt

2008-12-20T23:45:00.003+01:00

Det blæste en halv pelikan i dag, så der skulle ikke roes. Til gengæld fik stormen mig til at tage mig sammen til at få skruet mit kajakstativ op på gavlen, så kajakkerne ikke længere skal ligge og flyde på græsplænen. Jeg blev sgu' nervøs for at de skulle begynde at flyve rundet i den storm. DMI sagde vindstød op til orkanstyrke.

Så nu hænger de trygt og godt på enden af huset og det er en god fornemmelse!

En dunkel eftermiddag på Kalø Vig

2008-12-15T18:23:00.006+01:00

Jeg havde "lavet" en ekstra frieftermiddag og den skulle bruges i kajakken. Vejret var fint, svag vind og 3-4 graders varme, så det kunne kun gå for langsomt med at komme på vandet.

Jeg havde lovet at hente Jane i Odder kl. 16, så derfor valgte jeg at køre mod Norsminde, for at kunne tage hende med hjem på tilbagevejen. Da jeg kom til Norsminde stod der nogle rimelige store dønninger fra gårsdagens blæsevejr, så jeg ville ikke ro ud i dem alene. Derfor kørte jeg videre til Uggelbølle Hoved, hvor der var læ og fint sejlvand.

Tøjet kom hurtigt på og kajaken i vandet - hvor er det fantastisk skønt at få sådan en eftermiddag forærende her midt i December!

Jeg satte kursen hen langs kysten mod Mågeøen og Følle Strand. Ved Følle Strand gik jeg tværs over Følle Vig mod Hestehave og Kalø slotsruin som jeg anløb på vestsiden. Stenen ved Kalø er imponerende store og mange. Jeg holdt en kort pause på stranden nedenfor ruinen (en smøgstid!), men tiden løb og jeg skulle tilbage for at nå at hente Jane til tiden - Hun holder ikke af at vente!

Derfor valgte jeg at lave et kryds direkte fra Kalø til Uggelbølle Hoved. Der var fin sigt og de dønninger der var, var små og kom bagfra så det var blot lidt hjælp til at holde tiden.

Sigtbarheden var ikke den bedste, så jeg var glad for at jeg havde taget plotteren med og kunne følge et spor tilbage til parkeringspladen.

Alt i alt en dejlig eftermiddag i fint rovand, synd Vor Herre havde glemt at tænde lyset!

udroet distance: 11,6 km gennemsnitsfart: 6,4 km/t max. fart: 9,4 km/t

Søndagstur

2008-12-07T16:02:00.010+01:00

I dag viste december sig fra den absolut smukkeste side. Solen skinnede og der var ingen vind. Det skulle udnyttes til en lille tur på fjorden. Jeg var netop blevet færdig med at reparere Jane røde Anas Acuta (købt med en transportskade i venstre side) så det blev den der fik sin jomfrutur.

Jeg gik i vandet ved campingpladsen ved Husodde, hvor en del mennesker der var på søndagsgåtur kikkede undrene på den galning der stod og skiftede tøj og efterfølgende smed en kajak i vandet, nå de ved jo heller ikke hvor varm en tørdragt med "bamsekostume" under er!

Jeg satte kursen ind mod Horsens by, min plan var bare at ro ind til kajakklubbens bro og tilbage igen, jeg havde trods alt været til julefrokost både fredag- og lørdag aften, så energien var mildest talt ikke på toppen.

Vel i vej spottede jeg en anden kajakroer lige før jeg kom til sundet. Jeg satte kadancen op for at indhente ham hvilket lykkedes lige før Langelinje. Det viste sig at være en mand ca. på min alder, i en rigtig fin Goltziana Marlin, som jeg ikke havde set før. Vi fik en kajaksnak og fulgtes ad et stykke vej, indtil han vendte om for at gå hjemad. Forinden havde jeg da husket at fortælle ham om Horsensfjord kajaknet så vi ser ham forhåbentlig igen.

Jeg fortsatte ind til kajakklubbens bro hvor jeg gik i land og fik en smøg og en chokoladebar. Der var ikke meget aktivitet på havnen på trods af det fine vejr.

Hjemturen gik et smut ud til sejlrenden og derefter tilbage til Husodde.

"Den Røde" sejlede som forventet, altså helt perfekt. Nu afventer vi bare foråret så Jane kan komme ud og ro den. Det er en fantastisk smuk kajak - jeg bliver helt misundelig!

udsejlet distance 6,9 km.

Dyrehaven, Skanderborg - Mossø

2008-11-01T23:22:00.005+01:00

Bent, Erik og jeg mødtes ved parkeringspladsen ved Dyrehaven i Skanderborg klokken 10:00 på en smuk november morgen. Sol skinnede gennem rimtågen og græs og buske var smykket med rimfrost. Søen lå blank hen og det kunne kun gå for langsomt med at komme i vandet.

Snart var tøjet kommet på og kajakkerne i vandet. Målet var Mossø gennem Tåning Å, så kursen blev sat mod kanalen under jernbanebroen ind i Sct. Helene.

Det var en af de fantastiske dage hvor man ikke kunne forstå at kalenderen viste 1. november, solen fik hurtigt magt og de tre lag tøj under tørdragten viste sig hurtigt at være rigeligt!

Fra Sct. Helene sejlede vi under Motorvejsbroen ind i Tåning Sø og tværs hen over denne til indsejlingen til Tåning Å. Bent og jeg har taget denne tur flere gange, men for Erik var det første gang - jeg tror han var ligeså bjergtaget af den smukke natur som jeg selv var første gang jeg var der. Man oplever et fantastisk skift fra skovklædte søbredder til store marker over høje bakker.

Vel inde i Tåning Å nød vi den fredfyldte sejlads som man får på en blikstille å i medstrøm. Der var rigelig tid til at nyde naturen og dyrelivet, vores ven Isfuglen så vi dog ikke denne gang, men så slap vi jo for at forsøge at fotografere den uden held!

Snart var vi ved Fuldbro Mølle hvor vi skulle bære over Vroldvej. Vi rastede, fik indonesisk karrysuppe, kaffe, bananer, kiks og chokolade og naturligvis også et par smøger. Bent, som skulle til 50 års fødselsdag om aftenen, valgte at forlade os og vende stævnen hjem mod Dyrehaven.

Han ventede dog til Erik og jeg var i vandet på den anden side - Jeg tror han var lidt ærgelig over at han ikke kunne komme med på resten af turen, men chancen kommer jo igen.

Erik og jeg fortsatte gennem åen ud mod Mossø. Det var første gang vi var på dette stykke og selv om det bare er en lille å i "baghaven" fik det alligevel lidt ekspeditions følelse op i os begge.

Snart lå Mossø, Jyllands største sø, åben foran os. Vi snakkede lidt om at den var kendt for at kunne lave nogle ganske store bølger, men i dag lå den flad som et strygebrædt. Vi sejlede over mod den nordlige bred, for godt og vel midt på at dreje til højre ind mod bunden af søen. Vi skulle dog lige have en smøgpause i bådene og nyde den smukke udsigt.

Inde i bunden af søen, sejlede vi til højre rundt langs kysten for at finde rastepladsen som Bent havde omtalt. Vi mente at der skulle være et shelter, men den plads vi fandt havde ingen shelter og lå iøvrigt også uskønt lige op af vejen.

Klokken var ved at være "sejle hjemtid" så vi blev enige om at sætte kursen mod Tåning å igen. Problemet var dog at ingen af os havde husket at lægge mærke til landskabet hvor vi kom ud i søen, så vi måtte sejle langs kysten for at finde hullet. Solen stod lige i øjnene på os og vi roede og roede. Hvergang der var en pynt blev i enige om at åen var lige på den anden side, det var den så ikke! Til sidst spurgte vi nogle jægere som stod i en lysning "Jov, I skal bare sajle ca. 4 km. tilbage så er den der". Nå så måtte vi jo vende om og ro tilbage. Her fik vi beviset på at forholdene i Mossø skifter hurtigt. Det var frisket lidt op og straks rejste der sig nogle små krappe bølge som ikke var særligt behagelige at ro i, helt anderledes end de bølger vi er vandt til fra fjorden. Vi fandt dog snart (efter 8 km. ekstra) å indløbet og snart var vi i kendt farvande. Vi roede gennem åen og de to små søer og snart var vi tilbage i Skanderborg sø hvor mørket havde lagt sig. De var en smuk oplevelse at ro på den mørke sø.

Da vi kom tilbage til P pladsen var der en masse børn og to pædagoger som skulle ud på "kajakstafet". Hvor var jeg glad for at det ikke var mig der skulle have ansvar for en flok utrænede børn i kajakker på en mørk sø.

Vi fik tøjet af og kajakkerne på taget, hvorefter vi "evaluerede" turen over en blå royal i Eriks bil.

Vi blev enige om at det havde været den bedste måde vi kunne tilbringe en lørdag på!

Efterskrift: Da det igen blev lyst og jeg kunne se kajakken, fandt jeg ud af at jeg havde fået en gelcoat skade lige i knækket i skroget under cockpittet. Jeg viste godt at jeg havde været oppe og ride på nogle sten ved broen under motorvejen, men at det havde været så volsomt havde jeg ikke regnet med.
Nu har jeg så to Anas Acuta med gelcoat skade. Den røde (Janes) afventer gelcoat fra Valley i England og min (den hvid/gule) er heldigvis rent hvid, så det kan købes i enhver bådforretning, den skal blot tørre rigtigt ud, så jeg ikke får indkapslet fugt i laminaten.

udsejlet distance: 26,4 km. gennemsnitsfart: 5,8 km/t.

Eftermiddagstur til Brakøre med Erik og Bent

2008-10-28T19:42:00.018+01:00

Erik, Bent og jeg havde aftalt en hyggetur i det DMI havde lovet skulle være en perfekt efterårsdag.

Erik og jeg kom en timestid før Bent, så vi fik lejlighed til at lege lidt og Erik fik sejlet hans nye Nordkapp LV til, ja det vil sige: sværdet sad fast så det måtte han undvære. 10 minutter efter vi var gået af stranden skulle Erik lige teste om tørdragten nu også var helt tør, det gjorde han ved at vælte Nordkappen nok så nydeligt og lave "wet exit". Jeg var ved at omkomme af grin! Men det skal man passe på med, 5 minutter efter skulle jeg lige demonstrere højt støttetag for Erik, jeg havde lige lavet to helt perfekte, men da han kikkede på blev jeg indhentet af Nemesis og glemte at lade hovedet hænge ned mod vandoverfladen, med det resultat at Anas Acutaen valgte at lægge sig med bunden i vejret. Nå så fik jeg da også testet "wet exit"!

Bent var i mellemtiden ankommet og han kom snart på vandet, hvorefter kursen blev sat mod Brakøre. Solen skinnede smukt, men ind over byen trak en kraftig byge hastigt op. Snart blev vi ramt i ryggen af vinden der var på forkanten af bygen og så kom regnen. Erik havde lidt problemer med at holde kursen med vind og bølger ind skråt agten fra uden sit sværd, så vi valgte at gå tæt under land på turen ud.

Ved Brakøre hold vi vores sædvanlige pause med forplejning: bananer, kiks, studenterbrød, chokolade og kildevand og så naturligvis en smøg til Erik og jeg. Bent nøjes med at sidde i vindsiden

og indhalere vores røg!

På hjemturen var vinden i snuden samtidig med at den havde lagt sig en del. Det hjalp på Eriks evne til at holde kajakken på ret kurs og snart var vi tilbage ved Husodde hvor vi lige fik leget lidt mere inden det var tid til den traditionelle afslutningsøl på bagsmækken af Bents Mazda.

Endnu en dejlig tur i gode venners lag, det gør vi snart igen!

Udsejlet distance: 6 km + lidt pjatten rundt!

Eftermiddagstur fra Alrø dæmningen

2008-10-22T22:49:00.009+02:00

Bent og jeg havde talt om en sen eftermiddagstur fra Alrø dæmningen, men det lykkedes at få tingen til at falde i hak, så Bent og jeg kunne komme lidt tidligere afsted, så Bent hentede mig og grejet klokken 14:45 og kursen blev sat mod dæmningen.

DMI havde lovet faldende vind hen på eftermiddagen og tør vejr så det troede vi jo på. Da vi ankom luftede det nu en hel del, vel ca. 8 sec/m og der var ganske pæne bølger i vigen ved dæmningen men det gav jo kun lidt ekstra kolorit til turen. Vinden kom rent fra vest så udturen mod Voersø var i stik modvind og mod bølgerne. Bent kendte et lille sted på kysten ud for Langøerne (De små klatter der ligger nordøst for Voersø) hvor der var en bænk og et bord i en lysning i træerne, så det blev målet for vores rast.

Det var morsomt at opleve hvor både bølgernes størrelse og retning skiftede på turen, måske på grund af bundforhold og strøm. Først var de stik vest, men på højde med Sondrup strand ændrede de sig til sydvest for næsten at gå i øst da vi kom fri af Alrø.

Vi ankom uden dramatik til rasten og fik kajakkerne lagt op på stranden så vi kunne nyde vores velfortjente måltid: banan, karrysuppe, kiks og chokolade som blev skyllet ned med klart vand.

Mens vi sad og nød udsigten trak det op til en ordenlig regnbyge ind over byen, himlen blev stålgrå og horisonten sløret af regn, samtidig kunne vi mærke at at vinden tog til, som den så ofte gør på forsiden af en kraftig byge, så vi blev enige og at komme i bådene og ud på vandet inden den kom over os. Vi kom fint afsted og gik over mod Alrø for at kunne udnytte bølgerne optimalt på første del af tilbageturen. Med bølgerne ind fra siden fik jeg flere lejligheder til atafprøve om jeg nu også kunne finde ud af lavt støttetag - Det kunne jeg godt, heldigvis!

Netop som vi satte kursen ind mod bunden af vigen blev vi indhentet af regnen. Hætterne røg hurtigt op, og snart stod himmel og hav i et.... det væltede ned og bølgerne blev som ved at trylleslag nærmest glattet ud. Efter ca. et kvarter stoppede regnen lige så pludseligt som den kom og vind og bølger vente tilbage. Det gav lejlighed til nogle fine surf med vandet brusende for (og over) boven - rigtig god underholdning! Sjovt nok viste GPS'en kun 6,5 km/t selv om det føltes som tæt på det dobbelte. Vi blev enige om at det måtte skyldes modstøm.

Som vanlig var vi alt for hurtigt tilbage ved bilen og turen var pludseligt slut - ØV! Vi fik vores traditionelle øl på bagsmækken mens mørket faldt på. Endnu en perfekt eftermiddag på den smukke Horsens Fjord!

udsejlet distance: 12,6 km.

Skanderborg sø

2008-10-19T19:23:00.008+02:00

Bent, Jane og jeg havde aftalt at mødes ved P pladsen ved vandrehjemmet klokken 14:30 for at tage et smut på Skanderborg Sø. Lene skulle også ha' været med men skulderen ville ikke rigtigt, så hun blev hjemme.

Jane og jeg nåede frem kl. 14:34 og Bent var som vanligt klar og i "kludene". Vi fik snart læsset Janes Inukshuk og min AnasAcuta af, trukket "søtøjet" på og afsted gik det på den smukke efterårssø.

Vi roede hen mod jernbanebroen i let modvind uden problemer. Det var første gang Jane var med uden for "badebukse" sæsonen, men den nye longjane og rojakken gjorde det tilsyneladende godt.

På den anden side af jernbanebroen gik vi venstre om i den lille sø og stak lige næsen igennem under motorvejsbroen. I denne sø blæste det temmeligt meget og vi besluttede at ro tilbage.

Vi holdt et rast på den venstre bred, på en fin lille sandstrand med borde og bænke. Vi nød en banan, lidt chokolade og en tår kildevand inden det igen gik tilbage mod parkeringspladsen gennem kanalen under jernbanen.

Jane stak af fra os andre, så vi, Bent og jeg, skulle "hænge i pagajen" for at hente hende, men efter kanalen, tilbage i den store sø fangede vi dog hende.

Da vi kom tilbage til P. pladsen var der nogle andre der var ved at hive en jolle op på traileren, så vi lå og ventede til de var færdige. Det gav lejlighed til at teste om tørdragten nu også var tør. Det var den (Tak til Kokatat!)

Tibage på land fik vi kajakkerne på taget og tøjet af, hvorefter vi fik os den traditionelle øl og en snak. Alt i alt en rigtig fin eftermiddag på Skanderborg Sø i godt selskab.

udsejlet distance: 6 km.

Den sidste efterårs sol?

2008-10-14T22:10:00.005+02:00

Bent fra kajaknettet og jeg havde aftalt at mødes ved Husodde kl. 16:30. DMI havde lovet ret hæderligt vejr og om formiddagen så det mere end lovende ud - men ved middagstid trak det op i Vejle. Jeg sad på mit kontor og mistede næsten lysten til at skulle på vandet, men efterhånden som eftermiddagen skred frem blev det bedre og bedre, og da jeg kørte hjem var der høj flot sol og svag vind.

Det kunne kun gå for langsomt med at få pakket grejet og læsset kajakken på bilen, hvorefter turen gik til Husodde. Bent var ankommet, kajakken var læsset af og kludene var taget på, så jeg måtte bare komme i omdrejninger så vi kunne komme ud på fjorden.

Vi satte kursen ind mod Horsens og nød det helt fantastiske solskin og den lette vind. Vi sejlede langs kysten og efterårets gyldne farver stod med ekstra glød i solens varme lys - jeg fik næsten lyst til at bryde ud i sang, men da sidste uges influenza stadig sad i kroppen besluttede jeg at den smule luft jeg havde skulle lægges i pagajen!

Vi rastede ved Langelinje hvor vi nød en banan og en cola samt lidt chokolade (ja, vi lever godt når vi ror), kikkede på mågerne, ænderne og ternerne som dykkede efter småfisk under overfladen, mens solen langsomt gik ned og månen samtidg stod op - Hold da op hvor er vi priviligerede at bo ved sådan en smuk fjord!

Efter pausen gik turen tilbage til Husodde med den smukke solnedgang og den smule vind og bølger der var i ryggen og månen foran. Pagajen skar fint i vandet, båden gled tyst og stemningen var i top ...... "One of those nights!"

Alt for hurtigt tilbage ved bilerne, fik vi kajakkerne på land og "søtøjet" af. Vi nød en Tuborg Guld på "bagsmækken" af Bents Mazda mens mørket fald på.

Endnu en perfekt tur på Horsens fjord. Hold da op hvor jeg glæder mig til næste gang!

udsejlet distance: 5,23 km. Gennemsnits fart: 6,1 km/t. Max. fart: 8,1 km/t.

Matchrace

2008-10-12T14:36:00.004+02:00

I dag slog jeg lige et smut fra Husodde til området ud for Horsens Havn. Der var matchrace, og hvor får man en bedre tilskuerplads end i kajakken midt i det hele.
Nå, det var nu jævnt kedeligt at kikke på, så jeg valgte at sejle tilbage med vinden og søen i ryggen. Fine bølger på omkring en halv meter, så hjemturen var en leg.
Tilbage ved Husodde sad jeg et øjeblik og nød udsigten (med en Guld Tuborg). Der kom fire kajakker forbi imens; to turkajakker, sikkert fra kajakklubben og to havkajakker som jeg ikke kendte. Måske nye folk på fjorden?

udsejlet distance: 4,9 km. max fart: 10,2 km/t gennemsnitsfart: 8,3 km/t

Torsdag eftermiddag

2008-10-10T00:44:00.009+02:00

Bent og jeg havde aftalt en lille hyggetur på en smuk efterårs eftermiddag. Bent hentede mig og "spidsanden" på Gyldenløvesvej kl. 16:00 og så gik turen via den lokale Fakta, hvor der blev provianteret, til Husodde hvor vi fik kajakkerne i vandet.

Vejret var smukt, skoven og fjorden lige så. Kursen blev sat mod Brakør og turen ud, med vinden og bølgerne i ryggen, var ren leg. Vi holdt pause på østsiden af Brakøre efter at have sneget os ind over bundgarn og muslingebanker og meget lidt vand. Mens vi sad og var "kloge" på stranden kom isfuglen pludselig flyvende forbi os. Igen undgik den at blive fotograferet!

Turen hjem var i modstrøm og vind. Den nys overståede influenza lod sig mærke, men det skulle den "gamle" ikke ha' fornøjelsen af at vide, så jeg hang bare i, og lod som alt var fint. (Hvilket det også var!)

Tilbage på stranden nød vi en øl og det gode selskab - alt i alt en perfekt tur!

6,9 km. udsejlet, gennemsnitsfart: 6,0 km/t max. fart: 9,2 km/t

Test

2008-10-06T11:57:00.001+02:00

Dette er en test af indlæg og billeder på min netop oprettede blog.

Idéen med bloggen er at bruge den som en elektronisk logbog over mine kajakture.