tirsdag den 14. oktober 2008

Den sidste efterårs sol?


Bent fra kajaknettet og jeg havde aftalt at mødes ved Husodde kl. 16:30. DMI havde lovet ret hæderligt vejr og om formiddagen så det mere end lovende ud - men ved middagstid trak det op i Vejle. Jeg sad på mit kontor og mistede næsten lysten til at skulle på vandet, men efterhånden som eftermiddagen skred frem blev det bedre og bedre, og da jeg kørte hjem var der høj flot sol og svag vind.

Det kunne kun gå for langsomt med at få pakket grejet og læsset kajakken på bilen, hvorefter turen gik til Husodde. Bent var ankommet, kajakken var læsset af og kludene var taget på, så jeg måtte bare komme i omdrejninger så vi kunne komme ud på fjorden.
Vi satte kursen ind mod Horsens og nød det helt fantastiske solskin og den lette vind. Vi sejlede langs kysten og efterårets gyldne farver stod med ekstra glød i solens varme lys - jeg fik næsten lyst til at bryde ud i sang, men da sidste uges influenza stadig sad i kroppen besluttede jeg at den smule luft jeg havde skulle lægges i pagajen!

Vi rastede ved Langelinje hvor vi nød en banan og en cola samt lidt chokolade (ja, vi lever godt når vi ror), kikkede på mågerne, ænderne og ternerne som dykkede efter småfisk under overfladen, mens solen langsomt gik ned og månen samtidg stod op - Hold da op hvor er vi priviligerede at bo ved sådan en smuk fjord!




Efter pausen gik turen tilbage til Husodde med den smukke solnedgang og den smule vind og bølger der var i ryggen og månen foran. Pagajen skar fint i vandet, båden gled tyst og stemningen var i top ...... "One of those nights!"








Alt for hurtigt tilbage ved bilerne, fik vi kajakkerne på land og "søtøjet" af. Vi nød en Tuborg Guld på "bagsmækken" af Bents Mazda mens mørket fald på.
Endnu en perfekt tur på Horsens fjord. Hold da op hvor jeg glæder mig til næste gang!

udsejlet distance: 5,23 km. Gennemsnits fart: 6,1 km/t. Max. fart: 8,1 km/t.




1 kommentar:

Bent. sagde ...

Tak for turen, det er da super billeder det nye kamera tager,
det med sangen gemmer vi til foråret, når vinter rusten er for svundet.
MVH.Bent.