mandag den 15. december 2008

En dunkel eftermiddag på Kalø Vig

Jeg havde "lavet" en ekstra frieftermiddag og den skulle bruges i kajakken. Vejret var fint, svag vind og 3-4 graders varme, så det kunne kun gå for langsomt med at komme på vandet.

Jeg havde lovet at hente Jane i Odder kl. 16, så derfor valgte jeg at køre mod Norsminde, for at kunne tage hende med hjem på tilbagevejen. Da jeg kom til Norsminde stod der nogle rimelige store dønninger fra gårsdagens blæsevejr, så jeg ville ikke ro ud i dem alene. Derfor kørte jeg videre til Uggelbølle Hoved, hvor der var læ og fint sejlvand.

Tøjet kom hurtigt på og kajaken i vandet - hvor er det fantastisk skønt at få sådan en eftermiddag forærende her midt i December!

Jeg satte kursen hen langs kysten mod Mågeøen og Følle Strand. Ved Følle Strand gik jeg tværs over Følle Vig mod Hestehave og Kalø slotsruin som jeg anløb på vestsiden. Stenen ved Kalø er imponerende store og mange. Jeg holdt en kort pause på stranden nedenfor ruinen (en smøgstid!), men tiden løb og jeg skulle tilbage for at nå at hente Jane til tiden - Hun holder ikke af at vente!

Derfor valgte jeg at lave et kryds direkte fra Kalø til Uggelbølle Hoved. Der var fin sigt og de dønninger der var, var små og kom bagfra så det var blot lidt hjælp til at holde tiden.

Sigtbarheden var ikke den bedste, så jeg var glad for at jeg havde taget plotteren med og kunne følge et spor tilbage til parkeringspladen.

Alt i alt en dejlig eftermiddag i fint rovand, synd Vor Herre havde glemt at tænde lyset!




udroet distance: 11,6 km gennemsnitsfart: 6,4 km/t max. fart: 9,4 km/t

Ingen kommentarer: