mandag den 10. maj 2010

Ry, Torsdag den 6. maj

Jan fra Søhøjlandets kajaknet havde inviteret til premiere så Bent og jeg blev enige om at vi ville med på en tur i ferskvand.




Vi mødtes med Jan ved Sønder Ege i Ry, og snart gik turen gennem Knudsø, Birkssø gennem gudenåløbet ud i Julsø. Vinden kom fra øst så vi lagde ud med at ro i medvind. Det er normalt ikke det vi ynder, men da vi vurderede at vi ville kunne finde nogenlunde læ på hjemvejen gik det.





Der er noget helt specielt ved at ro på søerne. Selvfølgelig er ferskvand anderledes at ro, men naturen og det at der hele tiden er land på alle sider af en er en sjov fornemmelse. Bøgeskoven stod i sin smukkeste lysegrønne farve og solen lagde et smukt gyldent skær over det hele.






Jeg glædede mig over at formen tilsyneladende på mirakuløsvis var kommet tilbage. Pagajen gled nemt og ubesværet gennem vandet og farten var god. Jeg havde ganske "overset" at vi havde både strøm og vind i ryggen så jeg var slet ikke blevet så god som jeg følte mig.








Vi mødte flere andre som også var ude og nyde naturen, både forlæns roere og baglæns, dog var vi de eneste havkajakker som syntes at søerne var det perfekte sted at være netop den dag. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over tur- og kapkajak roere, de moser afsted med et sammenbidt udtryk i ansigtet og nyder tilsyneladende slet ikke at være i nuet som vi andre gør. Jeg var ved at kollidere med en, iøvrigt sød ung pige, i en kapkajak fordi jeg havde travlt med at fotografere et udgået træ hvorimod hun havde travlt med at opbygge høj puls.





Vi rastede på vestsiden af Ringholm Hoved, hvor vi fik det sædvanlige traktement bestående af bananer, chokolade, vand, kaffe og ikke mindst nicotin inden turen igen gik tilbage mod Sønder Ege og bilerne.




Nu var vinden og strømmen imod, og det kunne godt mærkes - der er stadig plads til forbedring af formen! Det var dog kun den sidste kilometer der rigtigt trak tænder ud.




Vel tilbage ved bilerne satte vi os i Bents bil og fik den traditionelle evalueringspils. Da jeg ikke måtte ryge i bilen, steg jeg på et tidspunkt ud for at fylde lungerne og samtidig kom to mennesker ned for at kikke på kajakkerne. Den ene viste sig at være Skotte, hjemhørenede på isle of Skye og ivrig kajakroer. Vi fik en hyggelig "kajaksnak" og kunne snart blive enige om at succeskriteriet for en vellykket kajaktur var meget afhængigt af mængden af medbragt Single Malt Whisky. Igen en bekræftigelse på at kajakkerne er et bindeled som giver øjeblikkeligt fællesskab med aldeles ukendte mennesker.

udroet distance: 10,5 km. gennemsnitsfart 6,2 km/t

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

God historie og smukke billeder..
Som nybagt ejer af en kajak,så håber jeg at jeg får de samme oplevelser på et tidspunkt.
God sommer

Flemming
Silkeborg

Aksel Steen Christensen sagde ...

Hey Nic
Er du slet ikke kommet igang i år..??
Håber da der kommer mere på bloggen i den nærmeste fremtid..

Hilsen ASC