Ry, Torsdag den 6. maj

Jan fra Søhøjlandets kajaknet havde inviteret til premiere så Bent og jeg blev enige om at vi ville med på en tur i ferskvand.

Vi mødtes med Jan ved Sønder Ege i Ry, og snart gik turen gennem Knudsø, Birkssø gennem gudenåløbet ud i Julsø. Vinden kom fra øst så vi lagde ud med at ro i medvind. Det er normalt ikke det vi ynder, men da vi vurderede at vi ville kunne finde nogenlunde læ på hjemvejen gik det.

Der er noget helt specielt ved at ro på søerne. Selvfølgelig er ferskvand anderledes at ro, men naturen og det at der hele tiden er land på alle sider af en er en sjov fornemmelse. Bøgeskoven stod i sin smukkeste lysegrønne farve og solen lagde et smukt gyldent skær over det hele.

Jeg glædede mig over at formen tilsyneladende på mirakuløsvis var kommet tilbage. Pagajen gled nemt og ubesværet gennem vandet og farten var god. Jeg havde ganske "overset" at vi havde både strøm og vind i ryggen så jeg var slet ikke blevet så god som jeg følte mig.

Vi mødte flere andre som også var ude og nyde naturen, både forlæns roere og baglæns, dog var vi de eneste havkajakker som syntes at søerne var det perfekte sted at være netop den dag. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over tur- og kapkajak roere, de moser afsted med et sammenbidt udtryk i ansigtet og nyder tilsyneladende slet ikke at være i nuet som vi andre gør. Jeg var ved at kollidere med en, iøvrigt sød ung pige, i en kapkajak fordi jeg havde travlt med at fotografere et udgået træ hvorimod hun havde travlt med at opbygge høj puls.

Vi rastede på vestsiden af Ringholm Hoved, hvor vi fik det sædvanlige traktement bestående af bananer, chokolade, vand, kaffe og ikke mindst nicotin inden turen igen gik tilbage mod Sønder Ege og bilerne.

Nu var vinden og strømmen imod, og det kunne godt mærkes - der er stadig plads til forbedring af formen! Det var dog kun den sidste kilometer der rigtigt trak tænder ud.

Vel tilbage ved bilerne satte vi os i Bents bil og fik den traditionelle evalueringspils. Da jeg ikke måtte ryge i bilen, steg jeg på et tidspunkt ud for at fylde lungerne og samtidig kom to mennesker ned for at kikke på kajakkerne. Den ene viste sig at være Skotte, hjemhørenede på isle of Skye og ivrig kajakroer. Vi fik en hyggelig "kajaksnak" og kunne snart blive enige om at succeskriteriet for en vellykket kajaktur var meget afhængigt af mængden af medbragt Single Malt Whisky. Igen en bekræftigelse på at kajakkerne er et bindeled som giver øjeblikkeligt fællesskab med aldeles ukendte mennesker.

udroet distance: 10,5 km. gennemsnitsfart 6,2 km/t

Endelig på vandet igen!

Så kom dagen endelig hvor Bent og jeg igen indtog Horsens Fjord i kajakkerne. Der har været fler optræk til det men hvergang er der kommet et eller andet i vejen for det. Men i dag passede både øvrige aktiviteter og vejrudsigten, så nu skulle det være.

Bent afhentede mig og mit gear kl. 13 og så gik det mod Husodde til vores sædvanlige udsætningsplads. Der var godtnok ikke det lovede solskin og også en smule mere vind end forventet, men det var ikke mere end at det var overkommeligt så snart var vi begge i tøjet og kajakkerne i vandet. Nå ja, det vil sige, vi manglede begge lidt af den normale udrustning, Bent manglede en pumpe og jeg havde glemt en kasket . Det er ikke let at huske hvad der skal med i tasken efter en lang vinter.

Vi havde aftalt at vi kun skulle ro en kort tur i moderat tempo. Jeg havde forestille mig en tur til Brakør og tilbage hvilket er små ti kilometer som værende passende for første tur, så det satte jeg som mit mål.

Vel i vandet skulle ballancen lige genfindes i kajakken, faktisk er det næsten seks måneder siden jeg sidst var ude og ro rigtigt, vinteren er blevet brugt til træning i svømmehallen så fjorden og de små bølger skulle lige "læres" igen.

Vi roede ud langs kysten mod Brakør i modsø og modvind, selvfølgelig med den bagtanke at udnytte medvind og strøm på hjemvejen. Min grønlænderåre føltes ikke helt rigtig i vandet, men langsomt kom det dog tilbage. Jeg syntes det var temmeligt hårdt og da vi havde roet en god halv time måtte jeg kapitulere og gå i land for at holde pause. Bent så nu heller ikke ud som om han havde noget imod det, så vi roede ind på stranden og satte os på to store sten og funderede over hvor efterårets gode roform dog var blevet af? Det er utroligt så hurtigt form og rutine forsvinder og hvor meget der skal knokles for at få den tilbage.

Efter en tår vand, banan og chokolade besluttede vi at ro ud fra kysten mod sejlrenden for at få bølgerne ret ind agter tilbage til udsætningsstedet. Vi roede vel en god kilometer ud inden kursen blev sat tilbage mod Husodde. Bølger og vind var der, men ikke helt nok til de sjove surf. Et par stykker blev det dog til og det var fint at mærke at ballancen var kommet tilbage og at reflekserne stadig virkede.

Hjemturen gled noget nemmere end udturen og snart var vi tilbage ved bilen og fik pakket grejet sammen, og her opdagede vi at vi havde glemt endnu en vigtig del af udrustningen - VI HAVDE INGEN ØL MED! Så vores obligatoriske evalueringspils måtte vi undvære og nøjes med en tår vand.

Nå, selv om det kun blev til seks kilometer og skuldre og ryg gjorde ond, så var det alligevel skønt igen at være på vandet og formen må der så bare arbejdes intensivt med, der er heldigvis en lang skøn sommer forude!

udsejlet distance: 6 km. gennemsnitsfart: 5,2 km/t max. fart: 10,5 km/t

endelig er foråret på vej....

Det har været en lang lang sur vinter med tilfrosset fjord og hav og kajakken solidt forankret på stativet. Heldigvis ser det ud til at bryde op nu, fuglene synger og termometret kryber langsomt, men sikkert opad mod tålelige temperaturer.

Denne vinter bød ikke på mange oplevelser i kajakken. For mit vedkommende indskrænkede det sig til fire gange rulletræning i Them svømmehal - Fjorden var stiv og utilnærmelig!

Nå, intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Resultatet af anstrengelserne i svømmehallen blev at mit rul til højre sidder 100% i skabet, det er en fed fornemmelse ikke at skulle forlade kajakken når man ligger i vandet, men blot rulle op igen. Rul til venstre regnede jeg med blot ville blive en formsag - men jeg blev klogere!

Jeg havde bevidst kun fokuseret på at øve højrerul indtil det var perfekt. Jeg er venstrehåndet og regnede derfor med at venstre side var den lette for mig, men der måtte jeg igen se mig realitetsjusteret, det var som at starte forfra at vælte til venstre, jeg kunne hverken finde op eller ned på hverken kajak, vand eller mig selv. Pagajen skiftevis flaksede forvirret over vandoverfladen eller roede rundt nede på bunden, så det var ikke denne vinter at jeg kunne sige at jeg har et stabilt rul til begge sider, nå pyt med det - grundteknikken er på plads og den kommende sommer med et utal af fine dage og god vandtemperatur i Horsens Fjord skal nok få rettet op på det.

Jeg glæder mig som et lille barn til igen at tilbringe nogle fantastisk timer på vandet sammen med gode venner og tæt på naturen.

Vi ses derude!

Viljestyrke !

Når vandet nu er for stift til at ro på må jeg jo nøjes med at surfe på nettet. Engang imellem falder jeg over noget som gør indtryk på mig, og netop denne lille film er i den kategori. Ud over at den er fantastisk smukt filmet er den også et bevis på hvad vi mennesker kan når vi sætter vores vilje ind på det.

(klik på overskriften, så dukker filmen op)

Rundt om Hjarnø, fredag den 30 . oktober

Vejrprofeterne havde lovet at fredag skulle blive en helt fantastisk efterårsdag med høj sol og svag vind, så Bent og jeg havde besluttet at så fin en dag ikkke måtte gå til spilde, så derfor skulle den nydes på vandet så snart det var muligt.

Vi besluttede at turen skulle gå ud fra Dampskibsbroen på Alrø og rundt om Hjarnø retur til broen. Turen blev annonceret på kajaknettet og snart havde både Per, Jan og Lars tilmeldt sig.

Det er ikke nemt med sådan en ny kajak... er det mon herned jeg skal sidde?

Bent kunne afhentede mig og AnasAcuta kl. 12:00 og så gik turen til Alrø. Da vi ankom stod Per der allerede og snart kom Lars og Jan så holdet var samlet og vi kom på vandet. Vi roede syd om Hjarnø for at få overstået modvind og modstøm i starten af turen. Der stod nogle pæne bølger i snævringen mellem Hjarnø og Snaptun, desværre kom de i snuden af os i stedet for i ryggen så det blev ikke til noget bølgesjov denne gang.

Vi ville raste på østsiden af Hjarnø, men inden vi gik i land roede vi lige lidt ud for at se om ikke vi kunne få lidt sjov på bølgerne. Det viste sig at det kun var i snævringen der var bølger, den smule der var på åbent vand var ikke værd at ro efter så vi satte kursen ind mode øen hvor vi holdet rast i en fin gryde omkranset af vildroser. Per havde medbragt en gasbrænder og en lille espressomaskine, så vi fik frisklavet gourmetkaffe og "klemmer" i den flotte efterårsdag.

Efter en hyggelig pause, gik vi igen i kajakkerne og kursen blev sat vest om øen tilbage mod Dampskibsbroen. De forventede bølger og ryg vind fik vi nu ikke meget af. På østsiden og nordsiden af øen var der nærmest ingen bølger og vinden var også løjet af til stortset intet. Istedet fik vi nydt det efterårs klare vand på de lave områder nord for Hjarnø hvor vi kunne følge livet og vegatitionen på havbunden helt tydeligt. Vi kom lidt for tæt på Alrø og var lige ved at blive fanget af det meget lavvandede område som strækker sig et godt stykke ud fra øen.

Vi beholdt dog med nød og næppe vand under kølen og kom alle vel tilbage til Dampskibsbroen efter en fantastisk fin tur på en sjældent smuk dag.

Tak til alle for godt selskab.

Udroet distance: 13 km. gennemsnitsfart 6 km/t. max. fart 9,6.