søndag den 28. december 2008

Endelig på vandet igen


Så blev det da endelig til en juletur på Horsens Fjord. Bent og jeg roede fra Husodde klokken 13:45 med kurs mod vores sædvanlige punkt på Brakør.

Det var en smuk dag med kun svag vind og små dønninger, så det var ideelt vejr til af få roet lidt af julesulen af kroppen. Jeg valgte kun at tage "pinden" med for ikke at falde for fristelsen og bruge Werneren istedet for. Nu skulle det læres at ro med den tingest. Det viste sig at være en god beslutning, i starten føltes den stadig akav, men halvvejs mod Brakør var det som om at takten begyndte at komme og pludselig gled det som en varm kniv i smør - Den virker sgu' , den pind!

Vi så en flok edderfugle som rastede på vandet, og ca. halvejs mod Brakør stak en nysgerrig sæl pludselig hovedet op 10 - 15 m. fra min stævn. De´n gloede lidt på det underlige syn, hvorefter den dykkede igen. Desværre kom den ikke til syne mere, og den havde ikke tid til at vente til jeg havde fisket kameraet frem.







Vi rastede på vest siden af Brakør, hvor vi fik karrysuppe, hvid chokolade og selvfølgelig en smøg selvom min Zippo ikke var særlig villig til at tænde.
Efter en halv times tid blev kursen igen sat mod Husodde, da lyset begyndte at svinde.

Endnu en fin eftermiddag på fjorden i godt selskab.
udsejlet distance: 6,6 km max. fart: 7,8 km/t gennemsnits fart: 6,2 km/t

5 kommentarer:

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Niels
Det lyder egentlig spændende med den »pind« (grønlandsåre). Jeg må altså også se at få prøvet det en dag.

Er man ikke nødt til at holde en højere kadence med pinden for at opnå samme fart som med fx en Werner?

Jeg var i øvrigt også lige en tur på fjorden den 26., det er jo, som du skriver, perfekt kajakvejr for tiden.

Nichof sagde ...

Hej Helge.
Nu ror jeg normalt med en Werner LittleDipper som jo er med et temmeligt lille blad, så jeg oplever ikke den helt store forskel i kadence. Hvor jeg bemærker forskellen, er pindens evne til selv at finde vej gennem vandet og også op af vandet.

Det lyder måske kryptisk, men når den holdes ganske løst, finder den selv vinklen i vandet og det mærkes tydeligt hvornår den "vil" løftes af vandet. Samtidig føles den langt mindre belastende da man nærmes bare "følger med den i vandet" - svært at forklare - Prøv det!

Med hensyn til hastighed er jeg forbavset over at der egentlig ikke er nævneværdig forskel på pinden og på min werner, faktisk er min romakker Bent en smule hurtigere med sin Gram pind end med sin Werner Camano. Jeg tror at det samme vil være tilfældet for mig når jeg bliver helt dus med den.

Jeg tror godt jeg kunne blive forfalden til den!!

Ja, det er sgu' rigtigt fint "kajakvintervejr" vi har - måske vi ses på fjorden, ellers må du ha' et rigtigt godt nytår.

Mvh.
Niels

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Niels
Også godt nytår til dig.

Det er lyder helt klart som noget jeg skal prøve. Når det bliver bedre vejr (læs: varmere vand) tager jeg da en tur ud til Gram Kajak og prøveror nogle af hans "pinde" - mange af dem er rigtig flotte kan jeg se på hans hjemmeside.

Har du heller ikke opdaget hvad klokken er? - hvad pokker det er fridag i morgen!

Aksel Steen Christensen sagde ...

Godt nytår til dig Nichof og tak for spændende læsning i 2008

Mvh Axel

Nichof sagde ...

I ligemåde, rigtigt godt nytår til dig Axel og til alle jer andre der læser med her.

Jeg håber vi mødes på vandet til sommer.

Mvh.
Niels