søndag den 25. oktober 2009

Silkeborg til Ry den 24. okt



Søhøjlandets kajaknet havde inviteret på efterårstur i det fantastisk smukke område de har.

Vi mødtes kl. 09:00 ved Sønder Ege i Ry, hvorfra vi ved hjælp af Jan's familie, et par biler og en kajaktrailer fik transporteret både roere og kajakker til Ørnsø ved Silkeborg hvorfra turen skulle starte.








Snart var alle otte kajakker i vandet og vi var på vej i den fugtige efterårs formiddag. Vi roede ind til Silkeborg by, hvor vi havde en kort overbæring ved slusen inden vi igen var på vandet.







Jan viste os et par små "hemmelige" naturperler som skjulte sig bag sivet i kanten af søerne. Det er rigtigt fedt at have en stedkendt som turleder, så får man alle de små fine detaljer med som man ellers ikke ville se - Tak for det, Jan!




På vejen mødte vi adskillige andre roere både forlæns- og baglæns roere. Ved sidste rast mødte vi en flok fra Hov kajakklub som egentlig havde planlagt en tur på havet men som havde ombestemt sig og var også gået i søerne i dag. Det er altid hyggeligt at møde andre og det viste sig da også et gensyn med en af de andre deltagerer fra EPP3 kurset på Helgenæs i sommers. Samme sted stødte Per også til og fulgtes med os andre tilbage til Ry -Han var dog gået i ved Knud Hule, så han skulle lige en etape mere.



Vel ankommet til Ry fik vi pakket grejet og kajakkerne på taget og så ind i en dejlig varm bil.

En rigtig smuk og dejlig tur i selskab med flinke mennesker.


Udsejlet distance ca. 28 km.

Ingen kommentarer: