Rundt om Årø den 5. sept.

Kurt fra kajaknettet havde inviteret på tur rundt om Årø lørdag den 5 september. Bent og jeg havde besluttet at det var en god idé, så vi startede ud fra Stensballe kl. 06:30 for at kunne være i Årøsund kl 09:00 hvor Kurt vill komme med rundstykker og Dagmartærte til morgenkaffen.

Vejrudsigten så ikke specielt godt ud, der var lovet vind omkring 10 sek/m og regn men skidt, aftalen var lavet, så vi tog afsted.

Da vi ankom, i rigtig god tid, til Årøsund var der nærmest vindstille og flot sol - igen et bevis på at hvis man er god til at lyve, så bliver man enten advokat eller meterolog!

Snart efter ankom Kurt og Morten og morgenkaffen med tilbehør blev indtaget på en bænk med den smukkeste udsigt over Årøsund som lå glasklart i solskinnet.

Snart efter var vi alle i kajakkerne og kursen blev sat sydover for ikke at komme til at ro alt for meget i modvind med den lovede sydvestlige vind. Allerede ude i sundet fik vi den kraftige sydgående strøm at føle, min gps sagde 8,5 km/t uden at der blev roet særligt meget - det er luksus! Inden vi nåede den sydvestlige spids af øen var det begyndt at blæse en smule og der var kommet fine lange bølger som gav nogle perfekte surf, det bedste loggede 14,5 km/t på gps'en - Det var sjovt!

På øens sydside mærkede vi den tiltagende vind som desværre ikke havde hørt vejrmeldingen og derfor begyndte at gå i nordvest i stedet for sydvest, samtidig tog den pænt til i styrke, så vi kunne forudse at vi ville få en spændende tur på nordsiden af øen.

Vi holdt første rast på nordøst spidsen af Årø Kalv for at samle kræfter til den forestående tur. Kalven er ganske øde og farvandet omkring den er meget lavvandet og fyldt med store sten, så den blev anløbet med forsigtighed. Vi holdt en halv times pause til at få fyldt kaffe-, sukker- og nicotindepoterne helt op og så skulle der jo også snakkes og fortælles historier, en ikke uvæsentlig del af en god kajaktur!

Nå vi skulle jo ud i det. Mens vi havde holdt pause var vinden tiltaget yderligt og nu blæste det faktisk rigtigt pænt. DMI havde lovet 10 sek/m og op til 15 i stødene og det holdt helt klart og nok også lidt til, jeg vil vurdere at der var 12 - 13 sek/m og måske 16 - 17 i stødene så det var friskt. Samtidig var vinden nu skrådt imod os i stedet for skråt bagfra som vi havde håbet og så fik vi ikke den forventede læ af øen da vinden jo var i nordvest, så bølgerne blev også pænt store.

Der blev virkeligt trukket igennem i pagajen og trods dette viste min gps blot mellem 1,5 - 2 km/t, det er virkeligt demoraliserende at se på! For mit vedkommende var der ikke hverken tid eller evne til at fotografere på denne del af turen, så de billeder jeg har sat ind fra nordsiden er taget af Morten - tak for det!

Da vi var kommet ca. halvejs forbi øens nordside ville Bents golfalbue ikke mere, så vi måtte gå i land og holde pause. Det passede mig fint, jeg havde haft krampe i mit højre ben det sidste kvarter og det er bestemt ikke nemt at ro og holde balance med et ben der bare ligger uanvendeligt i bunden af kajakken. Vi gik i land ved pumpestationen og efter at have indtaget resten af kaffen og lidt kiks gik vi på opdagelse bag diget. Det viste sig at den del af øen var inddæmmet havbund hvor der var fremkommet rigtig god landbrugsjord. Området var gennemskåret af afvandingskanaler som alle førte til pumpestationen som pumpede vandet ud på den anden side af diget i Lillebælt.

Tilbage ved kajakkerne igen kom der en ordenlig haglbyge som vi lige lod passere forbi inden vi igen kastede os ud i udfordringerne. På vej ud kom jeg lidt østligere end de tre andre med det resultat at jeg skulle over en revle hvor der stod brænding. Det var første gang jeg skulle ro igennem en egentlig brænding og det var ganske spændende, bølgerne brækkede hen over kajakken (og mig) og mellem bølgerne var der nærmest ingen vand at ro i så det var om at synkronisere indsatsen.

Vi havde egentlig besluttet at gå langs Årøs vestkyst for at få hjælp af bølger og vind, men da vi befandt os i det var det langt mere logisk at lave et kryds direkte mod havnen, hvilket vi alle gjorde. Da vi kom ud i den dybe rende mellem Årø og Jylland kunne vi rigtigt mærke virkningen af den sydgående strøm sammen med nordvesten vinden - her var virkelig nogle sjove bølger blot en skam de ikke skulle samme vej som os!

Efter krydst af Årø Sund forventede vi at komme i læ af havnen men vi havde vist glemt at tage den sydgående støm i betragtning, selv om vi sigtede på havnen ramte vi først kysten ca 500 m længere syd på hvor vi var gået ud fra.

Vel i land fik vi en velfortjent evalueringsbajer på bænken inde grejet blev pakket og vi satte snuden hjemad, godt trætte men vel tilpas.

En fantastisk spændende og lærerig tur som flyttede nogle grænser. Det var meget betryggende at være sammen med to kompetente kajakroere som Kurt og Morten i et vejr som dette og igen må jeg erkende at det er manden og ikke kajakken der sætter begrænsningerne. Min Anas Acuta føltes ikke på noget tidspunkt ustabil ellet usikker, jeg er ret sikker på at den kan klare langt mere.

Vi kommer tilbage til dette fantastiske rovand, gerne en dag med mindre vind så vi også kan få tid til at fotografere og nyde naturen.

En fantastisk dag i super selskab.

Udsejlet distance: 18 km. Max. fart: 14,5 km/t. Gennemsnitsfart: 5,5 km/t.

p.s. Jeg har netop set DVD'en om Andrew McAuley's solotur fra Tasmanien til New Zealand (hvor han døede). Her tales der om bølger på 12 - 15 m. Det sætte jo vores små krøller i perspektiv!